Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Østriger tildeler Rafael Nadal første grusnederlag i år


Østriger tildeler Rafael Nadal første grusnederlag i år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dominic Thiem besejrede Rafael Nadal efter en spændende kvartfinale ved ATP-turneringen i Rom.

Så gik den ikke længere for Rafael Nadal.

Den spanske tennisspiller måtte fredag forlade banen som taber af en kamp på grus for første gang i år.

Det skete, da den ukronede konge af grustennis tabte 4-6, 3-6 til Dominic Thiem i kvartfinalen ved ATP-turneringen i Rom. En turnering, som Rafael Nadal har vundet syv gange i karrieren.

Med sejren fik den 23-årige østriger sagt tak for sidst til Nadal, der to gange inden for de seneste uger har besejret ham i finaler.

Det skete både i Barcelona og Madrid, og forinden havde Rafael Nadal også vundet turneringen på grus i Monte Carlo.

I alt 17 sejre med kun to sættab blev det til, inden den 30-årige spaniers dominans altså blev brudt efter tre turneringssejre på stribe på grus.

Med sejren fik Dominic Thiem også sendt et signal om, at han er et bud på en vinder af grand slam-turneringen på grus, French Open, som Rafael Nadal i år skal forsøge at vinde for tiende gang.

Dominic Thiem dominerede i første sæt og brød Nadals serv til både 1-0 og senere 4-1.

Nadal fik dog brudt tilbage til 3-5, og da spanieren derefter holdt serv, var der pres på Dominic Thiem.

Østrigeren stod dog for presset og sikrede sætsejren, da Rafael Nadal sendte bolden ud af banen.

I andet sæt fulgtes de to spillere ad frem til stillingen 3-3.

Så lykkedes det efter nogle intense dueller for Dominic Thiem at bryde til 4-3.

Østrigeren viste moral, da han i sit eget serveparti derefter afværgede tre breakmuligheder til Rafael Nadal og bragte sig foran 5-3.

Herefter afsluttede østrigeren kampen med endnu et servegennembrud, da Rafael Nadal sendte bolden ud af banen.

Seneste klip fra superligaen
Afspil video
Brøndby har købt Kasper Fisker i Randers! Her er to Fisker-lækkerier!
Så har Brøndby været på rov hos konkurrenten.
Afspil video
Kan Hjulsager genskabe mål-magien og få afgørende gennembrud til U21-EM?
Se Andrew Hjulsagers flotteste mål fra Brøndby-tiden, samt hans kanon-kasse for Celta Vigo!
Afspil video
De største og sjoveste øjeblikke fra Superligaen!
Vi har sammensat et lækkert tilbageblik over Superligaens største og største øjeblikke!
Afspil video
Jonas Dahl om jobmuligheder: »Det er lidt op og ned!«
Den tidligere Hobro- og Esbjerg-træner taler om her blandt andet fyringen i Esbjerg, og om de fremtider muligheder i trænerverdenen.
Afspil video
Povlsen om Erik Rasmussens overtagelse: »Undergravende virksomhed af værste skuffe!«
Hør Erik Rasmussen fortælle om livet i Helsingør FC, hvor meget det beytder for ham at komme tilbage i Superligaen! Og så har Flemming Povlsen en bestemt holdning til træneren!