Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Korruptionsmistænkt fodboldboss er færdig i Uefa og Fifa

Angel Maria Villar er færdig som vicepræsident i Uefa og Fifa.

Korruptionsmistænkt fodboldboss er færdig i Uefa og Fifa

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Uefa oplyser torsdag, at Angel Maria Villar er fratrådt som vicepræsident efter mistanke om korruption.

Angel Maria Villar, som er fængslet i Spanien for mistanke om korruption, træder tilbage som vicepræsident i både Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) og Det Internationale Fodboldforbund (Fifa).

Det oplyser Uefa og Fifa torsdag.

Villar tilbød onsdag at trække sig som vicepræsident og medlem af eksekutivkomitéen i Uefa med øjeblikkelig virkning.

Uefa-præsident Aleksandar Ceferin accepterede Villars opsigelse og takkede ham for mange års tjeneste i europæisk fodbold.

- Efter opsigelsen har Villar ikke længere nogle officielle funktioner i vores organisation, lyder det fra Uefa.

På grund af den igangværende korruptionssag i Spanien har Uefa ikke yderligere kommentarer, meddeler forbundet.

Lidt senere torsdag kom samme melding fra Fifa, som også accepterede Villars opsigelse.

Villar blev arresteret i Spanien i sidste uge i en undersøgelse af korruption i Det Spanske Fodboldforbund (SFF). Villar har været præsident for SFF siden 1988.

Spansk politi arresterede også Villars søn, som hedder Gorka, samt to andre ansatte i forbundet. Det skete under en ransagning af forbundets hovedkvarter.

De fire er blandt andet mistænkt for matchfixing på internationalt niveau, bestikkelse og for at forfalske dokumenter.

67-årige Villar, som er tidligere spansk fodboldspiller, er mistænkt for blandt andet at have misbrugt sin position til at begå underslæb med forbundets penge.

Villar, som er suspenderet fra præsidentembedet i SFF i et år som følge af den verserende sag, har afvist alle beskyldninger.

Juan Luis Larrea blev tirsdag indsat som midlertidig præsident i SFF, og han fortalte ved den lejlighed, at han er sikker på, at anklagerne mod Villar ikke er sande.

- Jeg vil aldrig sige, at jeg ikke er Villars ven. Jeg har fuld tiltro til, at forbundet er blevet drevet på en korrekt måde.

- Denne uge har været meget vanskelig. Det er, som om jeg har fået hugget en arm af. Jeg har et meget tæt forhold til Villar, sagde 64-årige Larrea.

Seneste klip fra superligaen
Afspil video
Highlights: Randers og Silkeborg deler i chancerig kamp!
Der var chancer til mere, men begge hold må tage til takke med et enkelt mål hver og et enkelt point hver.
Afspil video
Highlights: AC Horsens misser chancen for førstepladsen mod AaB!
AC Horsens og Aab spillede 0-0, og det betyder derfor at AC Horsens ikke kommer op på førstepladsen!
Afspil video
Skov scorer for Silkeborg! Helt lige i Randers!
Robert Skov sparker selv det straffespark der blev begået mod ham, og han gør det på fornem vis!
Afspil video
Forløsning i Randers! Komisk Pourie-kiks resulterer i mål mod Silkeborg!
Marvin Pourie kiksede totalt sin afslutning, men var heldig med riposten, og Marcus Mølvadgaard kunne sætte den sikkert ind til 1-0!
Afspil video
Hvilke svagheder har BIF? Vores eksperter diskuterer!
Flemming Povlsen og Lars Jacobsen har set Brøndbys svagheder efter i sømmene og der er specielt et problem der er alvorligt!