Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Julehit i kirken: Få historien om salmen, der står øverst i mange kirker

Tegning: Julius

Julehit i kirken: Få historien om salmen, der står øverst i mange kirker

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En dansk jul uden "Det kimer nu til julefest" - nej, vel?

Nummer 94 er den i salmebogen. Et tal, som vil stå øverst på mange af nummertavlerne i de kirker, hvor der i morgen holdes juleaftens-gudstjenester.

Og vi forventer, at den er der. Salmen sniger sig umærkeligt ind i tankerne, når vi går de sidste skridt op mod kirken, mens den klingrende kimen fra tårnet lægger sig ud over omgivelserne. Det kimer nu til julefest - helt bogstaveligt.

Efter indgangsbønnen lægger organisten så an til præsten Carl Christian Nicolaj Balles smukke melodi, og så bruser sangen under hvælvingerne.

En del af folkesjælen

"Det kimer nu til julefest" ligger helt klart i Top 10, når man rangerer det righoldige udvalg af julesalmer, vi danskere er velsignet med.

Ni vers og en melodi, der er en lige så indgroet del af folkesjælen som de bedst kendte fædrelandssange.

Salmebogen daterer versene til 1817 og sætter Grundtvig på som ophavsmand. Den flittige Nikolaj Frederik Severin, der også giver os juleglæden med andre højtids-klassikere som "Velkommen igen, Guds engle små", "Kimer, I klokker" og "Et barn er født i Betlehem".
Fakta
<p>Det kimer nu til julefest</p><p>Det kimer nu til julefest,</p><p>det kimer for den høje gæst,</p><p>som steg til lave hytter ned</p><p>med nytårsgaver: fryd og fred.</p><p>O, kommer med til Davids by,</p><p>hvor engle sjunge under sky;</p><p>o, ganger med på marken ud,</p><p>hvor hyrder høre nyt fra Gud!</p><p>Og lad os gå med stille sind</p><p>som hyrderne til barnet ind,</p><p>med glædestårer takke Gud</p><p>for miskundhed og nådebud!</p><p>O Jesus, verden vid og lang</p><p>til vugge var dig dog for trang,</p><p>for ringe, om med guld tilredt</p><p>og perlestukken, silkebredt.</p><p>Men verdens ære, magt og guld</p><p>for dig er ikkun støv og muld;</p><p>i krybben lagt, i klude svøbt,</p><p>Faktatekst: et himmelsk liv du har mig købt.</p><p> </p><p>Velan, min sjæl, så vær nu glad,</p><p>og hold din jul i Davids stad,</p><p>ja, pris din Gud i allen stund</p><p>med liflig sang af hjertens grund!</p><p>Ja, sjunge hver, som sjunge kan:</p><p>Nu tændtes lys i skyggers land,</p><p>og ret som midnatshanen gol,</p><p>blev Jakobs stjerne til en sol. </p><p>Nu kom han, patriarkers håb,</p><p>med flammeord og Himmel-dåb;</p><p>og barnet tyder nu i vang,</p><p>hvad David dunkelt så og sang.</p><p> </p><p>Kom, Jesus, vær vor hyttegæst,</p><p>hold selv i os din julefest!</p><p>Da skal med Davids-harpens klang</p><p>dig takke højt vor nytårssang.</p>

Jævnfør nr. 95

Men netop med "Det kimer nu til julefest" er det vigtigt at bemærke, at Grundtvig ikke står alene som salmens afsender. For salmebogen noterer også "Martin Luther 1535". Og tilføjer "Jævnfør nr. 95", som er endnu en af julens kendte salmer, "Fra himlen højt kom budskab her",

Alt sammen guider det frem til en historie, der er værd at lytte til netop nu, hvor de danske kirker har taget hul på Luther-året, som det kaldes. 500-året for opgøret med den katolske kirke, som den tyske munk satte i gang, da han i 1517 slog sine 95 teser mod afladshandelen op på kirkedøren i Wittenberg. Og dermed 500-året for begyndelsen på den proces, der delte kirkefolket i nordeuropæiske protestanter og sydeuropæiske katolikker.

Tilbage til folket

Forud lå århundreder med gudstjenester, hvor det meste foregik på latin - hen over hovedet på det jævne folk, som må have kedet sig gudsjammerligt.

Men så var der da salmerne... Nej, for det musikalske stod professionelle sangere og munke for.

Luther vendte rundt på det hele. Han gav - populært sagt - gudstjenesten tilbage til folket og hentede modersmålet tilbage i kirkerne.

Først og fremmest skulle prædikenen være på det sprog, kirkegængerne forstod. For hvordan skulle den nye lære om en Gud, hvis retfærdighed ikke sker ved gerninger, men alene ved tro, ellers nå ud til den brede befolkning?

Til hjerne og hjerte

Musikken fik på samme måde en ændret rolle. For musikken kan, mente Luther, "glæde de bedrøvede, opmuntre de fortvivlede, neddæmpe et hadefuldt sind og fordrive Djævelen", som det udtrykkes på Folkekirken.dk's tema om reformationen.

Allermest velgørende er det, når menigheden selv synger. At deltagerne i en gudstjeneste i toner lovpriser Gud. Og så kunne kirken i samme omgang forkynde det nye evangelium på en måde, der med hjælp fra vers og musik klæbede sig fast til hjerne og hjerte.

Kirkereformatoren gik selv forrest ved at skrive salmer, hvor han omsatte sine revolutionerende tanker om kristendommen til poesi. På tysk naturligvis.

Men overalt, hvor hans lære vandt indpas, stod præster og andre med sans for versefødder og rim parat til at oversætte, og Den Danske Salmebog rummer i dag både 12 titler, der baserer sig på vers af Luther, og et par håndfulde, der tager afsæt i hans gendigtninger af førreformatoriske salmer på latin.

De første julesalmer

Et af værkerne fra Luthers hånd var julesalmen "Von Himmel hoch, da komm ich her", skrevet senest i julen 1534 og sat på tryk året efter. Nogle mener, at målgruppen i første omgang var hans egne fem børn, den ældste da otte år, den yngste blot nogle dage gammel.

Denne salme og mange andre fra Luthers hånd blev hurtigt kendt i Danmark, og allerede i 1544 oversatte en ledende skikkelse i den danske reformation, præsten Hans Tausen, "Von Himmel hoch, da komm ich her" til "Fra himlen højt kom budskab her".

Dermed fik de hjemlige menigheder en af de første julesalmer, de midt i den mørke vinter kunne synge som optakt til højtiden. Og "Fra himlen højt kom budskab her" slog med det samme an. Den fandt en naturlig plads i den første fælles og autoriserede salmebog for den lutherske kirke i Danmark, "Den danske Psalmebog", som præsten Hans Thomissøn satte sammen i 1569.

Med til Danmark fulgte den tyske melodi, komponeret af Valentin Schumann i 1539. En melodi med så mange kvaliteter, at den har været knyttet til salmen lige siden.

Grundtvig på banen

Og dér kunne historien godt slutte. Danmark havde fået sin udgave af Luthers salme med en melodi, der ubesværet gled ind i såvel tyske som danske ører. Så hvor kommer Grundtvig på banen?

Det gør han i 1817.

Han var da en mand midt i 30'erne, præst i Udby nord for Vordingborg og i kraft af sine kirkepolitiske holdninger allerede en kontroversiel skikkelse.

Som salmedigter var Grundtvig endnu i sin vorden. Han havde skrevet og udgivet "Dejlig er den himmel blå" i 1811, og da lovede han mere salmedigtning. Men det er først fra midten af 1830'erne, at denne del af hans omfangsrige virke for alvor tager fart og udmønter sig i de mere end 1000 salmer, vi kender fra hans hånd.

Krise i Danmark

Men tilbage til 1817 og et Danmark, som i den grad var gået i knæ.

Vi havde i årtiet forud været i krig med englænderne, som i 1807 bombede København og drog bort med vores flåde. Ydermere tærede krigen så hårdt på den danske statskasse, at landet i 1813 gik statsbankerot. Krise og tristhed hvilede over landet.

Grundtvig selv havde det heller ikke for godt. Han blev kastet ud i flere personlige kriser og i 1810 et psykisk nedbrud. En nutidig diagnose vil sige, at den kendte præst var manio-depressiv. Det kom til udtryk i perioder, præget af mismod, men han fandt trøst i en kristendom, der med tiden blev stærkere og stærkere inspireret af netop Martin Luther.

Undervejs i sine studier af den tyske reformator støder Grundtvig på "Von Himmel hoch, da komm ich her". Salmen tænder inspirationen hos den danske præst og sætter ham i gang med sin gendigtning.

Resultatet bliver "Det kimer nu til julefest", som for alvor vinder udbredelse, da Carl Christian Nicolaj Balle i 1850 spiller ud med en melodi, der går lige i ørerne.

Fra tvivl til tro

Med denne baggrundsviden kan der læses både personlige og nationale træk ind i salmen.

Et fælles træk i mange af Grundtvigs salmer er, at de meget menneskeligt begynder i tvivl, men ender i tro. De går fra jordisk mørke til evangelisk lys.

Således også i "Det kimer nu til julefest", der følger Lukas-evangeliets fortælling om Jesu fødsel og undervejs næsten lidt trodsigt formaner læseren - og sikkert også Grundtvig selv - med ordene "Velan, min sjæl, så vær nu glad", fulgt af lovprisninger, lys, julefest og nytårssang.

Og der ligger vel også i ordene om den himmelske konge, der ikke bruger økonomisk formåen eller militær styrke som målestok for sin succes, en slags trøst til et Danmark med en grundigt trynet selvopfattelse.

Fuld af bevægelse

Litteraturhistorikeren Bente Hansen har påpeget, at "Det kimer nu til julefest" er fuld af bevæge-verber: kommer, ganger, går...

Hun fortæller i Kristeligt Dagblad om, hvordan hun altid forestiller sig en salme, man synger gående som et følge, der løbende opfordrer folk til at vandre med, mens man bevæger sig gennem landskabet omkring Betlehem på Jesu tid.

- Der må virkelig have været mørkt bortset fra stjernerne og lysene fra hyrdernes bål, men pludselig lyser himlen op, da Jesus bliver født, og englene synger af fryd, har hun sagt.

Senere i samme artikel funderer hun over salmens holdbarhed og finder bl.a. forklaringen i et stramt og nøgent sprog:

- Jeg vil næsten sige, at den er skrevet i et maskulint sprog, der på den ene side er renset for overflødige tillægsord, men på den anden side måske kan virke lidt pompøst. Og for mig har det altid været en både højtidelig og alvorlig salme, fordi den nok forkynder, at julen er en fest, men også taler om, at det kalder på glædestårer af taknemmelighed. Og på den måde fører den også læseren direkte ind i, hvad der for mig er kristendommens kerne: At Gud steg ned fra det høje for at have fællesskab med os.

I øjenhøjde

Bente Hansen formulerer samtidig, hvad Grundtvig mestrer med sin gendigtning af Luthers salme: At han tager fat i det, der findes, og gør det endnu større.?På forunderlig og mesterlig vis ophæver den store salmedigter tidsforskellen mellem evangeliets julefortælling og vores jul 2016 år senere. I hans poesi kommer vi tæt på Gud og hans ankomst til Jorden som et fattigt barn "i krybben lagt, i klude svøbt".

Midt i juleaftens gudstjenester planter Han sin trone og tænder med Luthers og Grundtvigs hjælp "lys i skyggers land". Midt i vintermørket bliver Gud menneske og kommer i øjenhøjde med alle os, der nu skal fejre julefest med det nyfødte barn som gæst i hytter og huse her på vores syndige og terrorplagede jord.

En fest, som for mange begynder i de kirker, der ligger spredt ud over et land, som i mere end tusinde år har kaldt sig kristent.

En fest, som bydes velkommen af de klokker, der i morgen synger med på "Det kimer nu til julefest".