Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Her er AC Horsens modstander i "taberfinalen"

Morten "Duncan" Rasmussen sikrede 3-1-sejren langt inde i overtiden, da AGF onsdag slog Esbjerg.

Her er AC Horsens modstander i "taberfinalen"

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

AGF vandt samlet med 3-1 over Esbjerg i Superligaens nedrykningsplayoff og er dermed tættere på redningen.

Hjemme på Ceres Park vandt AGF med 3-1 over Esbjerg i klubbernes andet playoffopgør i Alka Superligaens nedrykningsspil.
Dermed er der sat navn på det hold, som AC Horsens skal møde i den såkaldte "taberfinale" om nedrykning fra Superligaen.

Da den første kamp mellem Esbjerg og AGF endte 0-0, løste AGF onsdaf aften med sejren billet til et playoffopgør mod Viborg om at undgå at skulle ud i flere kampe for at sikre en sæson mere i den bedste række.

Med nederlaget venter der altså derimod Esbjerg playoffkampe mod AC Horsens om at undgå direkte nedrykning.

Kampen i Aarhus begyndte med et vaskeægte brag, da Kasper Junker flugtede AGF i front med 1-0 efter bare to minutter.

Det flotte mål blev scoret efter godt forarbejde med hovedet fra Junkers angrebsmakker Morten "Duncan" Rasmussen.

Efter 27 minutter kom Esbjerg tilbage i kampen. Robin Söder slog et højt indlæg ind i feltet, hvor Mads Hvilsom udkonkurrerede sin direkte modstander i luften og sendte bolden i mål til 1-1.

Dermed var det pludselig Esbjerg, der ville vinde samlet, hvis stillingen holdt, men det ændrede AGF på med en scoring efter ni minutter af anden halvleg.

I det 54. minut headede Martin Spelmann bolden ned for fødderne af Björn Daníel Sverrisson, der fra kanten af feltet sendte bolden hårdt ned i venstre målhjørne til 2-1-føring.

Kampen fik en mildt sagt vild afslutning, da Martin Spelmann dybt inde i overtiden brændte en stor friløber, men efterfølgende fik tilkæmpet sig et straffespark.

Her brændte Morten Duncan Rasmussen i første omgang, men kunne efterfølgende selv score til 3-1 på lidt af et kludemål.

Med scoringen udlignede AGF-angriberen samtidig Søren Frederiksens rekord for flest scorede mål i Superligaen. Begge spillere har scoret 139 mål.

Med sejren skal AGF møde Viborg i playoffkampe. Den samlede vinder af de to opgør er sikker på endnu en sæson i den bedste række, mens taberen skal spille playoffkampe mod nummer tre fra 1. division om at undgå nedrykning.

Vinderen af opgøret mellem Esbjerg og AC Horsens skal møde nummer to fra 1. division i playoffkampe om at undgå nedrykning.

Seneste klip fra superligaen
Afspil video
Brøndby har købt Kasper Fisker i Randers! Her er to Fisker-lækkerier!
Så har Brøndby været på rov hos konkurrenten.
Afspil video
Kan Hjulsager genskabe mål-magien og få afgørende gennembrud til U21-EM?
Se Andrew Hjulsagers flotteste mål fra Brøndby-tiden, samt hans kanon-kasse for Celta Vigo!
Afspil video
De største og sjoveste øjeblikke fra Superligaen!
Vi har sammensat et lækkert tilbageblik over Superligaens største og største øjeblikke!
Afspil video
Jonas Dahl om jobmuligheder: »Det er lidt op og ned!«
Den tidligere Hobro- og Esbjerg-træner taler om her blandt andet fyringen i Esbjerg, og om de fremtider muligheder i trænerverdenen.
Afspil video
Povlsen om Erik Rasmussens overtagelse: »Undergravende virksomhed af værste skuffe!«
Hør Erik Rasmussen fortælle om livet i Helsingør FC, hvor meget det beytder for ham at komme tilbage i Superligaen! Og så har Flemming Povlsen en bestemt holdning til træneren!