Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Golfeventyret i USA er lagt på is for en stund

Stephanie Bertelsen behandler et vanskeligt bunkerslag med enorm kontrol, mens lillesøster Josephine kigger på. Vejle startede skidt men sluttede godt og endte med at vinde sikkert over Horsens. Foto: Benny F. Nielsen

Golfeventyret i USA er lagt på is for en stund

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stephanie Bertelsen er vendt hjem til Danmark efter at have spillet golf på højt niveau i USA. Livet i en kuffert er blevet byttet ud med en forankret tilværelse i Esbjerg.

Vejle: Der er lang vej fra Augusta i USA og til Vejle i Danmark.

Augusta huser en af verdens mest berømte golfbaner, og det kan man ikke ligefrem sige, at Vejle gør. Også selvom Vejle Golf Clubs anlæg denne lørdag viser sig fra sin bedste side. Med en sol, der får lov at skinne uforstyrret mod jorden og en bane, der er klargjort til perfektion.

Her står 24-årige Stephanie Bertelsen og er i gang med at spille lokalopgør mod Horsens i landets bedste række. For et år siden befandt hun sig i USA, hvor hun forsøgte at kvalificere sig til verdens bedste kvindelige række.

- Jeg havde gået fire år på college i Texas, og jeg havde kvalificeret mig til en turnering, der hedder Symetra Tour. De 10 bedste i den rykker op i verdens bedste række. Jeg var ret langt fra, siger Stephanie Bertelsen og griner.

Det nåede dertil, hvor jeg ikke ligefrem var jublende lykkelig over at skulle spille golf i weekenden. Når man har det sådan, er der noget galt.
Stephanie Bertelsen, golfspiller i Vejle Golf Club

Kør i vores Maserati

Hun endte udenfor top-100 men året var en oplevelse. Som golfspiller på Symetra Touren spiller man 20 turneringer på syv måneder over hele USA. Man rejser meget og bor derfor i en kuffert, men residensen for spillerne er ikke seksstjernede hoteller, som det er i de største turneringer.

I stedet er der sat et system i verden, så værtsfamilier kan melde sig ind i og huse de omtrent 130 kvindelige golfspillere, der er med i kvalifikationsturneringen.

- Jeg har prøvet at bo på et værelse, hvor der ikke var noget gulvplads, når jeg havde sat min kuffert ned. Og jeg har prøvet at bo ved en familie, der sagde at jeg bare kunne tage deres Maserati til træning. De to meget forskellige steder boede jeg indenfor en uge af hinanden, siger Stephanie Bertelsen.

En Maserati er en italiensk luksusbil, som hurtigt kommer op at koste et par millioner danske kroner i USA.

Hak i selvtilliden

Personligt var det hårdt for den dengang 23-årige golfspiller. Hun havde et godt forhold til de andre spillere, men den konstante rejsetid og det faktum, at hun hele tiden rykkede sit liv op med roden, var hårdt.

- Måske havde jeg syntes, at det var federe, hvis resultaterne også havde været der. I starten sagde jeg til mig selv, at jeg jo var nybegynder, og at resultaterne nok skulle komme. Men som tiden gik blev det bare det ene hak i selvtilliden efter det andet. Succesoplevelsen kom aldrig, siger Stephanie Bertelsen.

- Det nåede dertil, hvor jeg ikke ligefrem var jublende lykkelig over at skulle spille golf i weekenden. Når man har det sådan, er der noget galt, siger hun.

I stedet valgte hun at rejse hjem til Danmark, da touren var slut. Hun er født og opvokset i Vinding ved Vejle, men slog sig ned i Esbjerg, fordi hun fandt et job som salgselev hos Viking, der sælger sikkerhedsudstyr til alverdens brancher.

Hun var ikke færdig med at spille golf, og derfor meldte hun sig under Vejle Golf Clubs faner. Her spiller hendes søster, Josephine. De to er faste partnere i landets bedste række, Santander Cup.

- Min familie bor stadig i  Vejle, så det var et naturligt valg for mig, siger hun.

En pause

Den største oplevelse i USA kom i sidste år af college, hvor hun spillede med i det nationale mesterskab. En turnering, der overværes af tusindvis af mennesker og blev transmitteret på amerikansk tv.

- Mine forældre kunne sidde derhjemme og se mig spille live. Det var stort, siger hun.

Den næstbedste golfrække i USA trækker ikke horder af tilskuere til, men der kommer alligevel mange flere til end en match i Danmark. Lørdagens match havde ganske få tilskuere. De kunne tælles på et par hænder.

Spørgsmålet er, om det klør i Stephanie Bertelsens fingre for at komme til USA igen.

- Jeg er enig med mig selv om lige nu, at jeg skal have en pause. Men jeg skal snart til USA igen, fordi en af mine bekendte skal giftes. Jeg glæder mig til at komme over til den gode mad, siger hun.

Plads til forbedring

I Esbjerg er hun begyndt at spille seriefodbold for FC King George, som spiller i serie 2. Hun flyttede til Esbjerg uden at kende nogen og besluttede sig for at melde sig ind i en fodboldklub for at få et netværk.

- Jeg tænkte, at fodbold måtte jeg kunne finde ud af, men der er plads til forbedring. Det hjælper på det, men man er ikke god til fodbold, bare fordi man kan spille golf. Men jeg har da scoret seks mål, siger hun.

Vejle Golf Club er kommet forrygende i gang med sæsonen. I weekenden vandt klubber over Horsens og Aalborg og topper pulje vest med fire sejre af fire mulige.

Seneste klip fra superligaen
Afspil video
Brøndby har købt Kasper Fisker i Randers! Her er to Fisker-lækkerier!
Så har Brøndby været på rov hos konkurrenten.
Afspil video
Kan Hjulsager genskabe mål-magien og få afgørende gennembrud til U21-EM?
Se Andrew Hjulsagers flotteste mål fra Brøndby-tiden, samt hans kanon-kasse for Celta Vigo!
Afspil video
De største og sjoveste øjeblikke fra Superligaen!
Vi har sammensat et lækkert tilbageblik over Superligaens største og største øjeblikke!
Afspil video
Jonas Dahl om jobmuligheder: »Det er lidt op og ned!«
Den tidligere Hobro- og Esbjerg-træner taler om her blandt andet fyringen i Esbjerg, og om de fremtider muligheder i trænerverdenen.
Afspil video
Povlsen om Erik Rasmussens overtagelse: »Undergravende virksomhed af værste skuffe!«
Hør Erik Rasmussen fortælle om livet i Helsingør FC, hvor meget det beytder for ham at komme tilbage i Superligaen! Og så har Flemming Povlsen en bestemt holdning til træneren!