Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Derfor er formspring er ideelt til mobning


Derfor er formspring er ideelt til mobning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

horsens - Formspring har flere gange tidligere været i mediernes søgelys i forbindelse med internetmobning.

I udlandet er flere tragiske selvmord sat i forbindelse med formspring, hvor unge har taget deres eget liv i kølvandet på massiv mobning via formspring.

Formspring er et socialt internetmedie i stil med facebook og twitter, men det adskiller sig ved, at der stort set ikke er nogen privatindstillinger, og at brugerne kan skrive anonymt til hinanden - eller slet og ret vælge at oprette en anonym bruger, som HorsensSladder.

Læs alt om alle

Klikker man ind på formspring.me, får man hurtigt det indtryk, at man skal oprette sig som bruger for at få adgang til indholdet på sitet.

Dette omgås dog hurtigt ved en søgning på Google, fx på "HorsensSladder formspring".

Når man først har klikkes sig ind på en bruger på formspring ad denne bagvej, så kan man frit hoppe rundt mellem samtlige brugere af sitet.

Klikker man på en bruger, kan man klikke videre på brugerens "Followers" - der er i tråd med Twitters system og nærmeste pendant til facebooks "venner" - og herfra kan man klikke ind på de enkelte brugere og læse alt, hvad brugeren har spurgt om og svaret på.

Formspring er egentlig bygget op som en spørg og få svar-platform. Alle kan spørge alle om alt, og sloganet er da også "Ask me anything".

Anonyme mobbere

Formspring har gentagne gange været i mediernes søgelys i forbindelse med internetmobning.

Herhjemme er net-mobning.dk bekymret over formspring, og net-mobning.dk peger især på muligheden for at skrive anonymt til hinaden, som en årsag til at mobning opstår.

Hvor man på facebook og twitter altid vil kunne se, hvilken bruger der har postet indhold, så er det muligt på formspring at skrive helt anonymt til en anden bruger. Den mulighed har i grove sager i udlandet ført til decideret hetz mod enkeltbrugere.

Formspring er ifølge net-mobning.dk hastigt voksende herhjemme og appellerer primært til unge mennesker, tweens og teenagere.

Brugere som HorsensSladder ses over hele landet i skrivende stund, senest fik Vejle Amts Folkeblad lukket ned for en lignende bruger i Vejle, vejlesladderNu.