Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Breschel om afblæsning: Vejret var fuldstændig sindssygt

- Vi blev rusket igennem, og nogle havde virkelig svært ved at holde cyklen oprejst, når der kom vindstød, siger danske Matti Breschel (Astana).

Breschel om afblæsning: Vejret var fuldstændig sindssygt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Blæsten gjorde det svært at holde sig på cyklen, siger Matti Breschel efter onsdagens aflyste etape.

Det var ikke nemt at køre cykelløb, da 2. etape af årets PostNord Danmark Rundt onsdag skulle afvikles i voldsom blæst på det sydlige Fyn.

Faktisk var det så svært, at rytterne med cirka 85 kilometer tilbage af etapen valgte at stoppe løbet.

- Vi blev rusket godt igennem, og nogle havde virkelig svært ved at holde cyklen oprejst, når der kom vindstød, siger danske Matti Breschel (Astana).

- Det kan være svært at se på tv-billederne, for når man sad oppe foran i feltet, var det dejligt trygt og i læ, men lige så snart, man kom ned bagved, så var det fuldstændig sindssygt.

- Det var svært at lukke de huller, der opstod, selv da løbet var neutraliseret.

Onsdagens etape startede i Svendborg, og allerede fra morgenstunden var der regn og voldsom blæst i luften.

Ifølge Breschel snakkede rytterne om ikke at køre dagens rute, allerede inden startskuddet lød på byens centrale torv.

- Vi kunne selvfølgelig godt se på vejrudsigten, at det nok ville blive vildt derude, men jeg følte, at vi skyldte løbet hvert fald at prøve at gennemføre etapen, siger han.

Det var løbets forsvarende mester, danske Michael Valgren (Astana), der som rytternes repræsentant meddelte løbsledelsen, at rytterne ønskede at stoppe løbet.

- Det er hamrende ærgerligt, at etapen blev aflyst over for publikum og alle omkring løbet.

- Men rytterne var kollektivt enige om, at det var for farligt at fortsætte under de vindforhold, der var på de små veje på Sydfyn, siger Valgren i en pressemeddelelse.

Det vilde sydfynske vejr havde før rytternes stop allerede haft konsekvenser for onsdagens etape.

I første omgang blev det meddelt, at feltets tur på cirka 15 kilometer til øen Tåsinge blev aflyst, fordi vinden på Svendborgsundbroen var for voldsom.

Kort efter blev holdenes sportsdirektører enige om at neutralisere løbet i cirka 40 kilometer frem til forplejningszonen ved Faaborg, men så langt nåede rytterne altså ikke.

Seneste klip fra superligaen
Afspil video
Kom helt tæt på FCK's nye midtbaneprofil Carlos Zeca!
Vi gik helt tæt på FC Københavns nye midtbanespillet Carlos Zeca.
Afspil video
Kom helt tæt på Onuachus vej tilbage efter blindtarmsbetændelse og vægttab!
Blindtarmsbetændelse satte Paul Onuachu ud af spillet. Kom helt tæt på FC Midtjylland-stjernens genoptræning.
Afspil video
Mål, mål og atter mål! Se alle kasserne fra Superliga-runden her!
Vi har samlet alle målene fra 9. runde af Superligaen.
Afspil video
Superligaens bedste detaljer: Fræk tunnel og lækker hælaflevering
Vi har samlet de tre bedste detaljer fra den 9. spillerunde i Superligaen.
Afspil video
Top 3 mål fra Superligaen: Langskudskasse og frisparksperle!
Vi har samlet de tre bedste mål fra den 9. spillerunde i Superligaen.