{nocache:c9a8627c868542f51c2accbb5f73a930#0}

AC Horsens mangler tre-fire til startopstillingen og tilsvarende til bredden

Bo Henriksen har brugt ugen på møder og forhandlinger i stedet for på træningsbanen. arkivfoto

AC Horsens mangler tre-fire til startopstillingen og tilsvarende til bredden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

FODBOLD - Manager Bo Henriksen har allerede rettet mere end det ene øje mod landets bedste række.

Af samme grund var han ikke med på træningsbanen midt på ugen, fordi møder og forhandlinger og kontorarbejde i forhold til at få sammensat truppen til næste sæson var i fokus.

- Vi skal stadig have afklaret situationen med de sidste af vores egne spillere, men med de folk, vi har lavet aftaler med, mangler vi tre-fire spillere, der kan gå direkte ind i startopstillingen, og så yderligere tre-fire spillere, der kan kæmpe med om pladserne i startopstillingen, siger manager Bo Henriksen.

Han bliver Superligaens anden manager. Ståle Solbakken har samme titel. FCK-bossen har bare et par håndfulde medarbejdere under sig plus trænerstaben til at hjælpe med at løse opgaverne.

I AC Horsens må Bo Henriksen og Niels Lodberg indtil videre løse opgaverne i fællesskab.

- Vi var valgt at begynde træningen allerede 13. juni. Det er før flere af de andre hold i Superligaen. Af samme grund vil vi gerne have truppen på plads så hurtigt som muligt, siger Bo Henriksen.

- Vi får brug for tiden, så nye spillere kan blive spillet ind på holdet, og så vi er endnu tydeligere i det vi vil, når turneringen går i gang.

- Vores plads i fødekæden kender vi, så det kan være, at vi må vente. Transfervinduet lukker først den 1. september, men det stresser os ikke. I forhold til denne sæson er vi allerede langt, siger Bo Henriksen.

Niels Lodberg har stadig niveauet fra Superligaen i frisk erindring, så han ved om nogen hvilken opgave, der venter forude.

- Alle skal vænne sig til et andet niveau, og alle på er tvunget til at løfte sig. Det har vi også forudsætningen for at gøre, men det er svært at lægge sig fast på, hvad vi skal arbejde hen mod, før vi har truppen på plads, siger han.

- Meget vil afhænge af hvilke nye spillere, vi får tilknyttet, men vi skal selvfølgelig ikke smide væk, at vi er stærke på dødbolde osv. På den led har vi en god base at arbejde ud fra, men i vores forberedelser skal vi have arbejdet på at kunne håndtere ændringer i kampens udvikling, siger Niels Lodberg.

- Vi vil alt andet lige komme bagud i flere kampe, og det kan tvinge os til at agere anderledes. Vi skal have kigget på en plan B, men igen afhænger det af spillerne, der er til rådighed, og den plan skal bestå i et højere pres eller et anderledes afslutningsspil, siger Niels Lodberg.