
Skanderborg Medlem af Regionsrådet i Region Midtjylland, Dansk Folkepartis Anders Vistisen, vil nu have ligestillingsminister, Lykke Friis (v), til at tage sagen op om den ekstra åbningstid i Skanderborg Svømmehal.
Læs: Svømmehal holder mandefrie søndage
Derfor har han bedt Dansk Folkepartis ligestillingsordfører, Pia Adelsten, om at henvende sig til ministeren i forbindelse med sagen, som han kalder forrykt.
- Det er dybt paradoksalt, at man åbenbart godt må gøre forskel på kønnene, når det er til kvinders fordel, skriver Anders Vistisen i en pressemeddelelse.
Han mener ikke, det er til gavn for integrationen, at der tillades "positiv særbehandling", som han skriver.
- Det er med til at bestyrke visse indvandrere i deres tro på, at det er det omgivende samfund, der må tilpasse sig dem og ikke omvendt.
Skanderborg Svømmehal modtog for kort tid siden en bombetrussel på baggrund af, at svømmehallen har haft særlige eftermiddage, hvor kvinder havde hallen for sig selv.
Søndergade 47
DK-8700 Horsens
Tlf. +45 7627 2000
Alle artikler, fotos, grafik og øvrige illustrationer, der er på denne side, stammer fra Horsens Folkeblad. Horsens Folkeblad har ophavsretten, jf. lov om ophavsret.
Vilkår for anvendelse af Net-Avis og E-avis | Personoplysninger