USA's ambassadør besøger stolte beboere

USA's ambassadør besøger stolte beboere
Den amerikanske ambassadør Laurie Susan Fulton besøger Projekt Højvang i Skanderborg på tirsdag. Arkiv

AnnonceKlik for stor annonce

loading...

Af Lars Haslev
Sidst opdateret Søndag d. 5. februar 2012, 10:16

Skanderborg På tirsdag kommer der fornemt besøg i Højvangen i Skanderborg, idet den amerikanske ambassadør Laurie Susan Fulton lægger vejen forbi Projekt Højvang.

Ambassadøren har hørt om det vellykkede integrationsprojekt i Social- og Integrationsministeriet og har selv ønsket et besøg.

I bydelen er man allerede i fuld gang med forberedelserne.

Mange af områdets beboere er spændte, hvad enten de skal synge, spille, udsmykke beboerhusene, lave mad eller fortælle om det fantastiske arbejde, der foregår i området, fortæller projektkoordinatorerne Peter Gregersen og Louise Buch Viftrup.

- Vi er både stolte og glade over, at den amerikanske ambassadør vil se, hvordan vi arbejder med integration i området. Det er et stort skulderklap, at hun har valgt at besøge vores projekt blandt mange gode integrationsprojekter landet over, siger projektkoordinator Peter Gregersen.

Der vil ved mødet være borgmestertale samt musikalske indslag. Desuden vil der være oplæg om de mange integrationsprojekter i Projekt Højvang - bl.a. kvindesvømning og unge rappere.

Besøget er på tirsdag fra kl. 11.15 og ca. en time frem. Det foregår i Beboerhuset på N.F.S Grundtvigsvej 50.

Relaterede artikler
loading

  • Lokalt
  • Ind- og Udland
  • Mest læste
Tema
Galleri

Horsens Folkeblad

Søndergade 47

DK-8700 Horsens

 

Tlf. +45 7627 2000

Alle artikler, fotos, grafik og øvrige illustrationer, der er på denne side, stammer fra Horsens Folkeblad. Horsens Folkeblad har ophavsretten, jf. lov om ophavsret.

Vilkår for anvendelse af Net-Avis og E-avis | Personoplysninger