Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Mad på smukfest: Fremragende vietnamesisk ekspresmad

LêLê er vietnamesisk gadekøkken med velsmagende hurtigretter. Foto: Jacob Vestervig

Mad på smukfest: Fremragende vietnamesisk ekspresmad

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Madboden LêLê på smukfest er et eksempel på, at fastfood sagtens kan være lækkert.

Skanderborg: Jeg havde knap bippet chiparmbåndet, før de to bestilte retter stod klar på disken. En omgang karrykalkun samt en portion barbequesvin (navnene kunne man godt ideudvikle på) med ris og grøntsager til hver 75 kroner i den vietnamesiske madbod LêLê på bakken lige efter Sølund-indgangen.

Når maden serveres så hurtigt, får man associationer til en velkendt burgerkæde og bliver en smule mistænkelig - for ikke at sige at ens forventninger nærmest rammer gulvet. Dem samlede jeg dog pænt hurtigt op igen, for ikke bare så retterne indbydende og friske ud - de var også varme og smagte virkelig godt. Fremragende godt faktisk.

Mørt og godt krydret kød, perfekte ris og sprøde grøntsager direkte fra den travle wok. Det hele toppet med frisk koriander og chili, som lige fik lidt svedperler frem på panden.

Portionen var en fin størrelse, men man kunne fint indføre måske to størrelser, så der også er en til de lidt mere sultne som mig selv. Man kunne også gøre de to retter lidt mere forskellige, for smagen var meget det samme i begge, men okay, så går det måske ikke så hurtigt med at få dem serveret.

Selvom der altid kan forbedres, så falder der tre stjerner ud af tre herfra til LêLê for fine anretninger, god smag og en vietnamesisk hurtighed uden lige. 75 kroner godt givet ud.

Kommentar: Smukfest har fundet formen
Fakta
Vietnamesisk gadekøkkenEnhedspris: 75 kr.

Sted: På bakken tæt ved Sølund-indgangen

 

Stiften besøger under Smukfest en håndfuld udvalgte madboder og restauranter med henblik på anmeldelse.

Madboder vurderes fra en til tre stjerner:

1 stjerne: Hæderligt, men ikke noget at prale af.

2 stjerner: En god oplevelse til prisen.

3 stjerner: Perfekt festivaloplevelse.