Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Inklusions-debat i Ry: Inklusion er en kurs

- Det er skræmmende, når det kommer så vidt. Det er noget, der ikke må ske og som er et skrækscenarie for et hvilket som helst lokalområde og samfund, siger Hanne Forsberg, der er lektor på VIA og har 20 års erfaring i inklusion og læringsmiljøer i skoler og institutioner. Pressefoto VIA/Claus Sonne

Inklusions-debat i Ry: Inklusion er en kurs

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

ry - Et læserbrev i Stiften har sat inklusion i folkeskolerne på dagsordenen i benzinbombe-sagen i Ry. Lektor på VIA mener, at der ikke er et endemål for inklusion, det er et pejlemærke.

Den virkelige syndebuk i benzinbombesagen fra Ry er "den regering, der indførte "inklusion i folkeskolen", og som har sparet stort set al specialstøtte og- undervisning væk."

Sådan skriver Lene Kjeldsen i læserbrevet "Fem skolebørn i Ry betaler nu en alt for høj pris..." på dagens debatsider, hvor hun kritiserer inklusionen i de danske folkeskoler.

Læs læserbrevet: Fem skolebørn i Ry betaler nu en alt for høj pris

- Det er skræmmende, når det kommer så vidt. Det er noget, der ikke må ske, og som er et skrækscenarie for et hvilket som helst lokalområde og samfund, siger Hanne Forsberg, der er lektor på VIA University College i Aarhus og har 20 års erfaring med inklusion og læringsmiljøer i skoler og institutioner. Hun kan ikke sige så meget om den konkrete sag i Ry - det bliver for personfølsomt.

Lene Kjeldsen, der er forælder til børn på Mølleskolen, kritiserer i sit læserbrev, at inklusionen er mislykket, og at folkeskolen er udsultet - ikke kun i Ry, men i hele landet.

"Folkeskolen skal nu rumme 98 procent af samtlige børn. Uden at man har de nødvendige ressourcer eller kompetencer til denne store opgave." Skriver hun.

Til spørgsmålet om hvorvidt der mangler ressourcer til inklusion, siger Hanne Forsberg:

- Selvfølgelig er der et ressourcespørgsmål i forhold til trivsel, udvikling og læring for børn, men vi kan ikke gøre alt til ressourcespørgsmål. Det handler om opmærksomhed fra professionelle, der skal få øje på, om børn er i risikozonen, siger hun.

Efter sagen i Ry er det afgørende, hvordan der ageres fremadrettet, mener Hanne Forsberg.

- Der er et kæmpe stykke arbejde, der nu skal følges op på, og vi er hele tiden i gang med at videreudvikle og uddanne.

Forældre skal inddrages

Hvad angår forældrene, så har forældrene både et ansvar for at bygge et fællesskab op i klassen og også i arbejdet med at undgå, at der skabes hierarki og kliker i klassen.

- Tankegangen og værdierne er forudsætningen for, at vi kan udvikle nogle inkluderende skoler. De værdier skal forældre også inddrages i og forpligte sig på. Man kan ikke frasige sig et medansvar for det til at fungere, siger Hanne Forsberg.

Det skal ske i samarbejde med lokalsamfundet, mener hun:

- Fællesskaber er et centralt omdrejningspunkt. Lokalsamfundet skal træde sammen og invitere til fællesskaber på kryds og tværs. Det er også en del af inklusionen.

Hun peger på, at det altid er bedre at forebygge end at bryde ind, og en del af det forebyggende arbejde er at inddrage forældrene.

Ekspert: Inklusion er en kurs

Ifølge Hanne Forsberg må man ikke stille inklusion op som et endemål, men derimod en kurs, man styrer efter.

- Der vil altid være en, der sidder yderst på bænken. Vi kan ikke bare flytte ham eller hende, der sidder yderst, for så er det en anden, der sidder yderst. Vi skal have respekt for forskelligheder, og så handler det om at skabe fællesskaber, siger hun.

- Der er ikke en endestation for inklusion, det kan altid blive bedre. Det handler om at gøre alle mennesker ansvarlige for, at vi forstår, at vi alle sammen er forskellige og har ret til at fungere i et fællesskab, siger Hanne Forsberg.