Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Han havde først sagt nej: fast gulv og overraskelser fik Simon Kvamm på Smukfest

Fast gulv i P3 Teltet, stole til publikum og 25.000 til projektet Musikstarter fik Simon Kvamm overtalt til at give forkortet udgave af sit solo-show "Vandmand" på Smukfest. Her delte han sange og betragtninger fra sit ungdomsliv med publikum. Foto: Axel Schütt

Han havde først sagt nej: fast gulv og overraskelser fik Simon Kvamm på Smukfest

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

500 stole, fast gulv under festivalfødderne og overraskelser til publikum skulle der til, før Simon Kvamm overgav sig og sagde ja til at optræde med en forkortet udgave af sit soloshow "Vandmand" på Smukfest.

 

SMUKFEST: Egentlig havde han sagt nej, da Smukfest inviterede ham til at spille på årets festival. For Kvamms show "Vandmand" varer tre timer og egner sig bedst til indedørs scener og vintermørke.

- Jeg ville ikke spille det på en festival, hvor folk er fulde og hopper rundt, mens de slår hinanden i hovedet med en plastichammer, forklarede han.

Men da argumenterne for ikke at spille ét for ét blev pillet ned af Smukfest (det skulle være en siddende koncert, tjek. Stolene skulle ikke synke i jorden, tjek. Han skulle nå at høre kollegaen Peter Sommer spille, tjek.), endte han til sidst med at takke ja.

- Det, der toppede det, var, da de sagde ja til at dele 2.500 gratis shotsrør ud til publikum. Prøv at mærk under jeres sæder, sagde Simon Kvamm, mens et grinende publikum kunne finde rør klistret fast med gaffatape under deres sæder og efterfølgende skålede med hinanden på kryds og tværs.

Kvamm delte anekdoter fra sit ungdomsliv i Silkeborg, med halballer, klirrende ølposer og en tjans som fejedreng på et autoværksted. En teenagetid, hvor han gik under øgenavnet Klaverfinger, hvilket ikke gav meget 'streetcredit', og egentlig bare drømte om at høre til blandt ligesindede.

- Jeg ville gerne have en klub med sammenhold og koder. Hvor man kaldte hinanden ved efternavn, for det, syntes jeg, lød så sejt, sagde han og beskrev sig selv som "en følsom sjæl, der savnede en klub".

Torsdag eftermiddag i P3 Teltet var der i hvert fald mange, som gerne ville være med i Simon Kvamms klub. For udover de 500 eksklusive siddepladser var resten af teltet fyldt til randen af begejstrede fans, som sang med hele vejen og rundhåndet uddelte stående klapsalver, da Kvamm kom sig over sin danseskræk fra skoletiden og iført sit "boyband headset" kastede sig ud i et dansenummer til sangen "Du Ska Da Ha".

Fem kvarters show med "Vandmanden" blev sluttet af med en coverversion af Depeche Modes "Shake the Disease" - med begrundelsen; "Vi er jo nogen, som knuselsker Depeche Mode".

Efter at have stablet stole "på bedste højskolemanér", var de siddende publikummer igen klar til at røre festivalbenene i solskinnet efter "en helt fantastisk koncert", som Henning Bahl fra Sydfyn udtrykte det.

Simon Kvamm, P3 Teltet torsdag kl. 14.30.

 

102 Status Quo-koncerter i bagagen: Vaskeægte fans stod forrest ved Stjernescenen