Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Åbent brev skaber politisk polemik

Jørgen Gaarde undrer sig over, at Venstre skriver et åbent brev for at få en sag behandlet på et møde, hvor det allerede sat på som et punkt. Arkivfoto

Åbent brev skaber politisk polemik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En rykker for at få behandlet et jordsalg på det møde, hvor salget allerede er programsat, skaber splid mellem Venstre og borgmester Jørgen Gaarde (S).

 Og lad os så se, om ikke vi finder hinanden, selvom vi har skullet gennem udsendelse af et overflødigt åbent brev, som ikke befordrer det tillidsfulde samarbejde i byrådet.
Jørgen Gaarde

SKANDERBORG: Et åbent brev fra Venstres byrådsgruppe, med Peder Porse og Bent Jacobsen som underskrivere, til borgmester Jørgen Gaarde (S) og medierne gav onsdag anledning til både forvirring og knubbede ord.

Forvirringen opstod, fordi Jørgen Gaarde sendte et svar til medier, før disse have modtaget det åbne brev fra Venstre. Det beklager Jørgen Gaarde.

Det åbne brev handler om et eventuelt salg af jord til friskolen i Hørning. Her efterlyser Venstre en snarlig afklaring af spørgsmålet.

- Skolens planer er blevet stærkt forsinkede på grund af det lange forløb i kommunen, ikke mindst på grund af behandlingen i det politiske system. Og skolen er derfor under et betydeligt tidspres. Vi opfordrer til, at sagen kommer på førstkommende møde i økonomiudvalget, skriver Venstre blandt andet.

Kunne have spurgt

Jørgen Gaarde konstaterer i sit brev, at sagen om friskolen i Hørning er sat på som punkt på økonomiudvalgets næste møde, der finder sted onsdag 22. marts kl. 16.00.

- Den information kunne byrådsmedlem og gruppeformand Bent Jacobsen og byrådsmedlem Peder Porse have indhentet let og smertefrit ved at ringe til mig eller ved at spørge mig, når vi i øvrigt har truffet hinanden, skriver Jørgen Gaarde og tilføjer:

- De to Venstre-medlemmer bekymrer sig over den tid, sagen har taget. Venstres økonomiudvalgsmedlemmer Jens Grønlund og Søren Erik Pedersen kunne jo have krævet en sådan afklaring, da sagen senest blev behandlet. Men som de samarbejdende politikere de er, valgte de at tilslutte sig forslaget om, at der skulle arrangeres et borgermøde, inden sagen endelig kunne afklares politisk.

Borgmesteren konstaterer, at den første afklaring i sagen kommer på økonomiudvalgsmødet, hvor de forskelle aspekter vil blive drøftet og derefter indstillet til byrådet.

- Og lad os så se, om ikke vi finder hinanden, selvom vi har skullet gennem udsendelse af et overflødigt åbent brev, som ikke befordrer det tillidsfulde samarbejde i byrådet, lyder det fra Jørgen Gaarde.

Peder Porse er ikke imponeret over Jørgen Gaardes svar.

- Det er en klar overreaktion, mener Peder Porse.