Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Kendt tøjbutik skifter ejer

Henning Mikkelsen trapper ned og sælger ud af sine butikker. arkivfoto

Kendt tøjbutik skifter ejer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

odder - Henning Mikkelsen fra Odder har i snart 35 år drevet tøjforretninger i det meste af Jylland.

På et tidspunkt havde han 22 butikker i fuld funktion på en gang. Siden har han reduceret antallet til en halv snes, og nu sælger han otte butikker, heriblandt Center Mode i Odder.

Henning Mikkelsen eller Mikkel, som han helst vil kaldes, har i alle årene drevet butikkerne med udgangspunkt i Odder, og han vil fortsat eje butikken Mikkel, der ligger på Torvet lige over for Center Mode.

Han vil fortsat også eje Mikkel-butikken i Viby Centret.

- Jeg er 65 år, og helbredet er ikke for godt. Derfor er det på tide at skrue ned for blusset, siger Mikkel.

- Jeg har fået tilbud fra tøjfirmaet Micha, der vil købe otte af mine butikker. Det har jeg sagt ja til. Det er et godt firma, og de har sagt, at de vil drive butikkerne videre i samme ånd som hidtil, siger Mikkel.

Det betyder, at der ikke vil ske ændringer på personalefronten i Center Mode eller de andre butikker.

Han træder ikke helt ud af tøjbranchen, da han altså fortsat står bag to Mikkel-butikker.

- Butikken i Odder drives af min datter Helle Mikkelsen, og det er dejligt fortsat at have tilknytning til branchen.

På Skovdalsvej har der været hovedkontor og lager for Henning Mikkelsens mange butikker. Nu er der ikke behov for det længere, og derfor er bygningerne sat til salg.

De butikker, han har solgt, er foruden Center Mode to butikker i Viby Centret, en i City Vest, en i Arkaden i Aarhus samt butikker i Hinnerup, Ebeltoft og Løkken. Der er forskellige overtagelsesdatoer for butikkerne. For Center Modes vedkommende sker ejerskiftet 1. juni.