Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Luftbroen til Østen

Foto: Colourbox

Luftbroen til Østen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvad er mest eksotisk: At holde ferie på Anholt eller på Phuket i Thailand?

I ordets oprindelige betydning er det selvfølgelig ferien på Phuket, men langt flere danskere færdes hjemmevant dér end på Anholt, så man kan - hvis man bruger ordet i overført betydning - sagtens argumentere for, at Anholt er mere eksotisk.

Netop nu er titusinder af danskere ved at planlægge vinterferien, og mange har for længst besluttet, at turen skal gå til Østen. For 40 år siden en uopnåelig drøm for langt de fleste danskere - i dag lige så selvfølgelig som den årlige juletur til Tivoli eller familieudflugten til Legoland. Spørgsmålet er kun: "Skal det være det sædvanlige sted og det sædvanlige hotel, eller skal vi kigge efter en ny ø eller endda et nyt land?"

Den bedste "indgang" til Østen er Thailand, så det vil for de fleste være "det sædvanlige". Landet er nemt at rejse i, infrastrukturen er ret god, vejret er om vinteren fantastisk, strandene i verdensklasse, maden i de flestes munde lækker, hotelstandarden god i forhold til prisen, og helt generelt er det et af verdens billigste lande at være turist i.

Der er altså mange gode argumenter for, at man aldrig kommer videre. Men Thailands problem er ved at blive, at alt for mange har fundet ud af, hvor skønt et rejsemål det er. Jeg hører flere og flere sige, at der er alt for mange turister, og NU vil de altså prøve at finde noget andet i Sydøstasien.

Vietnam har i snart mange år stået på spring til at "overtage" nogle af Thailands turister, men set med danske briller har det helt store problem været, at man ikke kunne flyve direkte derud, men skulle skifte fly undervejs, og så bliver det altså en meget lang tur. Men den kommende vinter begynder TUI at sende kunder til Vietnam med eget, direkte fly fra Danmark, og mit gæt er, at der dermed bliver "slået hul" på et rejsemål, som på mange måder kan minde om Thailand, men på lige så mange områder er helt anderledes.

Lavere priser på rejser, bedre komfort i flyene (ja, man sidder trangt, men hvem vil bytte med maskinerne fra 1970'erne?) og flere direkte flyforbindelser til fjerne rejsemål har fået væksten i antal solgte rejser til oversøiske lande til at stige dramatisk. For eksempel oplyser TUI Danmark (tidligere Star Tour), at bureaut sælger 73 procent flere "eksotiske" rejser end for 10 år siden.