Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Her er der flest flyaflysninger

British Airways har næstflest aflysninger fra Danmark, men også mange afgange. Foto: Colourbox

Her er der flest flyaflysninger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

De fleste flyrejsende vil gerne være sikre på, at deres fly faktisk afgår, og at det kommer frem til planlagt tid.

Men hvis man har god tid og gerne vil spare penge, skal man tænke "omvendt" og satse på at få erstatning for forsinket eller aflyst fly. En sådan erstatning kan i nogle tilfælde være større end udgiften til flybilletten.

Gate28.dk, der betegner sig selv som "flyservicevirksomhed", og som hjælper rejsende med at få erstatning ved flyforsinkelser, har lavet en oversigt over, hvor der er størst sandsynlighed for at løbe ind i en flyaflysning, og hvilke flyselskaber der har flest aflyste afgange fra Danmark. Tallene er baseret på informationer fra Lennoc Flight Intelligence og dækker flyrejser fra de største danske lufthavne i perioden 1. juli 2016 til 31. maj 2017.

Der er størst sandsynlighed for, at flyet til Oslo bliver aflyst. I gennemsnit er der en aflyst afgang hver anden dag. På de næste pladser kommer Stockholm, Amsterdam, Berlin (Tegel) og Düsseldorf.

Der er mange afgange til de fleste af de nævnte byer, så det er ikke overraskende, at de rangerer højt med hensyn til aflysninger. Dog er en populær destination som London åbenbart ikke en by, man skal satse på, hvis man har god tid og satser på en forsinkelse med efterfølgende kompensation.

Ser man på flyselskaber med flest aflyste afgange, topper SAS, men selskabet har også flest afgange fra Danmark. På de næste pladser modsvares selskabernes størrelse på det danske marked dog ikke helt deres placering på ranglisten over flyselskaber med flest aflysninger.

Nummer to er British Airways fulgt af Lufthansa, Air Berlin og Norwegian.

Som udgangspunkt er man berettiget til kompensation, hvis ens fly er forsinket mere end tre timer. Det gælder både for rejser mellem EU-landene og mellem et EU-land og et land uden for EU.

Hvis rejsen er på 1500 kilometer eller kortere, er man berettiget til en erstatning på 250 euro (cirka 1875 kroner). Beløbet er 400 euro (cirka 3000 kroner) på strækninger over 1500 kilometer.

Rejser man mellem et EU-land og et land uden for EU, og flyveturen er på mere end 3500 kilometer, har man ret til en erstatning på 600 euro (cirka 4500 kroner).

Men mange flyrejsende er fortsat ikke klar over, at de har ret til denne kompensation, påpeger Gate28.dk.