Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Storoffensiv for mere velfærdsteknologi er til eksamen

Ango Winther (S) er klar til at fortsætte den kommunale investering på 10 millioner kroner om året for at give velfærdsteknologien ekstra muskler i Aarhus Kommune. Andre steder i byrådssalen er der tøven. Arkivfoto

Storoffensiv for mere velfærdsteknologi er til eksamen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

På tre år har Aarhus Byråd øremærket 30 millioner kroner til alt fra særlige medicinkasser til et udstillings- og udviklingscenter. Nu endevendes resultaterne for at finde kursen for de kommende års indsats omkring velfærdsteknologi. Der er ikk

AARHUS: Det er skæbnetime for en markant satsning på at gøre Aarhus Kommune til frontløber indenfor velfærdsteknologi.

I øjeblikket endevender politikerne i Aarhus Byråd en evaluering af initiativet, der i 2014, 2015 og 2016 har været i fremdrift ved hjælp af årlige bevillinger på 10 millioner kroner på kommunens budgetter. Pengene er brugt på eksempelvis robotben til mennesker med rygmarvsskader, gulvvaskerobotter og en ny type selvkørende køretøj til kørestolsbrugere.

Sagen afgøres sandsynligvis på Aarhus Byråds møde onsdag 16. august. På forhånd er der stor skepsis hos de konservative.

- Jeg er meget lidt imponeret over den evaluering, der ligger, og jeg er for at sige det mildt meget, meget lidt imponeret over de resultater, der er opnået, og jeg mener på ingen måde, at det står mål med investeringen på ti millioner årligt. Ti millioner kroner for hele tiden at være et forskningslaboratorium, der synes vi helt ærligt, at der er nogle områder på ældrepolitiskområde, hvor ti millioner gør mere gavn. Vi kan bare spørge os selv, hvad ti millioner ville gøre i den varme mad? Eller i plejen? Eller i pasningen, sagde byrådsmedlem Marc Perera Christensen (K) ved byrådets indledende behandling af sagen.

Evaluering spår bedre ydelser og produktivitet
Velfærd og teknologi
Velfærdsteknologi er et et paraplybegreb, der dækker over teknologiske løsninger og intelligente systemer.Velfærdsteknologi er eksempelvis robotstøvsugere, robottoiletter, sociale robotter - eksempel robotsæl, der bruges som terapeutisk kæledyr, telecare løsninger eller intelligent tøj, der kan måle blodtryk og give medicin. Men det kan også være virtuelle hjælpemidler som apps til smartphones eller tablets, bostøtte via internettet og kommunikationssystemer til børn med indlæringsvanskeligheder.

I Aarhus Byråds forlig om kommunens budget for 2014 blev der blev afsat 10 millioner kroner årligt til at fremme velfærdsteknologisk indsats. Det første projekt kom i gang i foråret 2015. Primo 2017 er der seks afsluttede projekter, der er finansieret via puljemidlerne.

I foråret er der lavet en evaluering af satsningen på velfærdsteknologi i Aarhus Kommune. Den viser blandt andet, at  Aarhus Kommune har en førerposition som den kommune, der er kommet længst med at skabe nye velfærdsteknologiske løsninger. Aarhus topper i tal fra Kommunernes landsforening med 50 løsninger. Til sammenligning er tallene for København 37, Odense 26 og Aalborg 10.

 

 

Teknologi i vækst

De seneste år har velfærdsteknologi fået en stadig større rolle især i plejen af mennesker med handicap, sygdomme eller andre fysiske udfordringer.

Eksempelvis findes der robottoiletter, der gør handicappede mennesker i stand til at klare et WC-besøg uden brug af hjælpere.

I 2014 besluttede Aarhus Byråd at give velfærdsteknologien et stort løft i form af 10 millioner kroner på hvert af de kommunale budgetter for 2014, 2015 og 2016.

Siden er der gennemført flere initiativer med forskellige typer robotter. Men den helt store bølgebryder der DokkX, der på Dokk1 fungerer som en interaktiv udstilling af og udviklingscenter for velfærdsteknologi og digitale løsninger.

Arbejdet med velfærdsteknologien styres af et Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat (VTU) med rod i alle magistratsafdelinger.

Evaluering er klar

Ifølge byrådets beslutning i 2014 skal der i første halvdel af i år laves en evaluering af satsningen på velfærdsteknologi.

Evalueringen er udarbejdet af Sekretariatet for den tværgående velfærdsteknologiske indsats, og den var allerede i slutningen af juni på byrådets bord.

Dengang endte det med, at sagen blev sendt til behandling i byrådets udvalg for sundhed og omsorg. Ved udvalgets drøftelse af evalueringen var det dog kun Socialdemokratiet, som uden tøven sagde ja til at fortsætte satsningen på velfærdsteknologi.

- Det giver ingen mening at drosle ned på arbejdet med velfærdsteknologi. Det er et område i rivende udvikling, og Aarhus Kommune skal være i front. 10 millioner kroner om året er mange penge. Men velfærdsteknologien kan i mange tilfælde give økonomiske gevinster, så pengene i sidste ende er givet godt ud, understreger Ango Winther (S), byrådsmedlem og medlem af udvalget for sundhed og omsorg.

Partier i tænkeboks

Venstre er også sikker på, at velfærdsteknologi får en stadig større rolle i de kommende år.

Alligevel vil Venstre ikke uden videre nikke ja til yderligere kommunale ekstra-investeringer i teknologiske landvindinger. Medlemmerne af Venstres byrådsgruppe skal drøfte sagen inden det afgørende byrådsmøde.

- Vi er godt tilfredse med udbyttet af det verserende arbejde. Men vi vil være sikre på, at opgaverne ikke kan løftes lige så godt af private virksomheder. Vi ser ikke udvikling af velfærdsteknologi som en klassisk kommunal kerneopgave, forklarer Hans Skou (V), byrådsmedlem og medlem af udvalget for sundhed og omsorg.

Peter Hegner Bonfils (EL) er formand for udvalget, men han holder i øjeblikket ferie.

Det står dog klart, at Enhedslisten også internt vil drøfte sagen om satsningen på velfærdsteknologien før byrådsmødet.