Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Østjyllands Politi forventer langt flere sager fremover


Østjyllands Politi forventer langt flere sager fremover

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

 

AARHUS: Der var lige dele dygtighed og held i tysk politis efterforskning af en af de største narkosager nogensinde, da man i februar 2015 kunne slå til mod en ung mand i Leipzig, der gik under navnet "Shiny Flakes".

Og det held kom også Østjyllands Politi tilgode.

- Tysk politi havde efterforsket denne sag gennem noget tid, men da man vælger at slå til, er politiet så heldig, at på ransagningstidspunktet var sælgerens computer åben, og dermed var der adgang til alle data på computeren. Så heldige er vi sjældent, og det er straks værre i lignende sager, hvis computeren er slukket eller krypteret, siger politikommissær ved Østjyllands Politi, Jesper Jørgensen.

I computerens data fandt tysk politi kundekartotek over tusindvis af kunder i hele Europa. Derfor rettede tysk politi henvendelse til Europol, som igen kunne rette henvendelse til de respektive kunders lande - herunder Danmark.

- Vi fik et resume af sagen fra Europol samt navne på fire østjyder, der med stor sandsynlighed havde købt stoffer hos den tyske sælger. Dermed kunne vi få en kendelse til at ransage hos de mistænkte, siger Jesper Jørgensen.

 

 

Østjyder fældet af tysk narkosælger med millionforretning i børneværelset

Tre ud af fire erkendte

 

Tre ud af de fire østjyder har erkendt, at de har købt stoffer hos tyskeren. Den fjerde nægtede at have købt noget, og blev frifundet, da der ikke var beviser nok til at dømme vedkommende.

- Jeg tror, vi vil komme til at se mange flere sager som denne fremover, og det vil overtage en del af gadehandelen. For køberne er der en fordel ved at anskaffe sig stoffer på denne måde, da de ikke skal ud i det kriminelle miljø og handle. Derudover er der ingen, der ved, at du køber, det vil sige, der er ingen, "der har noget på dig". Og sidst, så køber de kun, når de har penge. Man stifter dermed ikke gæld til kriminelle, forklarer Jesper Jørgensen.

Han understreger dog, at told og skat har stort fokus på området, og løbende beslaglægger postforsendelser ti Danmark, der indeholder stoffer.

Derudover får politiet hele tiden bedre og bedre redskaber til at knækker krypterede computere og kunderegistre.