Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Nyt byggeri: 88 boliger og fælleshus på vej til Skæring

88 nye rækkehuse er på vej ved Skæring Bæk. Rækkehusene er både et og to plan og både et, to, tre og fire værelser. Illustration: Rubow Arkitekter, Regnbuen-Kontur Arkitekter, Tækker Group

Nyt byggeri: 88 boliger og fælleshus på vej til Skæring

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ved Skæring Bæk skal 88 nye boliger bygges. Det er både små og store boliger, hvor der er plads til enlige og familier.

SKÆRING: 88 boliger er på vej i Skæring.

Det er 88 klassiske og karakterfulde rækkehuse, der skal opføres langs Skæring Bæk. Og navnet på byggeriet lægger sig da også op ad placeringen. Navnet er nemlig Skæring Bæk.

I det nye byggeri er der plads til både familier, der har brug for en stor bolig, og enlige, der har brug for mindre plads. Rækkehusene er både et- og to-plans boliger på mellem 44 kvadratmeter og 105 kvadratmeter.

Bag byggeriet står Arbejdernes Andels Boligforening (AAB), Rubow Arkitekter, Regnbuen-Kontur Arkitekter og Tækker Group.

Hos AAB oplever man stor efterspørgsel på nye boliger i Aarhus:  

- Vi får dagligt henvendelser fra familier, der ønsker en større bolig, som både er tæt på naturen og tæt på Aarhus. Samtidig er der stor interesse for for små boliger, der ikke ligger i et større etagebyggeri. Vi er overbeviste om, at der bliver rift om de nye rækkehuse i Skæring, siger Anders Rønnebro, der er direktør i AAB.

Beboerne i de nye boliger får store fællesarealer og et fælleshus under navnet Skovhuset, der kan benyttes til både fællesspisning, børneaktiviteter og fester.

Byggeriet går i gang i efteråret 2018, og de første nye beboere kan flytte ind i et-, to-, tre- eller fire-værelses boliger i foråret 2020.