Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Evaluering spår bedre ydelser og produktivitet

Velfærdsteknologi er blandt andet kommunikation via skærme. Med den her robot kan en pårørende i København følge med ved eksempelvis et lægebesøg hos et ældre familiemedlem i Aarhus. Den pårørende kan styre robotten rundt i lokalet, og lægen samt den ældre kan se vedkommendes ansigt på skærmen. Foto: Axel Schütt

Evaluering spår bedre ydelser og produktivitet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rapport understreger, at mange igangværende projekter med velfærdsteknologi langt fra er i mål. Men forventningerne til de endelige resultater er store.

AARHUS: Resultatet forventes at være en række nye teknologiske innovationer/løsninger, der betyder markante forbedringer i kommunens produktivitet og ydelser.

Sådan lyder en af konklusionerne i evalueringen af de seneste års satsning på velfærdsteknologi i Aarhus Kommune. Evalueringen er lavet af sekretariatet for den tværgående velfærdsteknologiske indsats, og den er skabt til politikerne i byrådet.

Et af evalueringens hovedformål er at kortlægge resultaterne af indsatsen. Men rapporten konkluderer, at de fleste af de igangsatte projekter endnu ikke er afsluttede. Derfor er det på nuværende tidspunkt ikke muligt endeligt at opgøre de samlede gevinster for Aarhus Kommune og de deltagende virksomheder.

Men evalueringen peger på, at der via en række nye teknologiske innovationer/løsninger kan forventes store forbedringer i kommunens produktivitet og ydelser.

Fra 2014 til 2016 er der investeret i alt 20,8 millioner kroner fordelt på i alt 19 projekter. I tillæg hertil har magistratsafdelingerne bidraget med en egenfinansiering på 7,4 millioner kroner, mens eksterne samarbejdsparter har bidraget med yderligere 8,5 millioner kroner.

Evalueringsrapporten rummer to anbefalinger. De hedder:

- At det velfærdsteknologiske udviklingssekretariat og styregruppen viderefører den tværgående velfærdsteknologiske indsats med en uændret budgetramme på 10 millioner kroner årligt.

- At der igen om tre år gennemføres en evaluering af den tværgående velfærdsteknologiske indsats i Aarhus Kommune.

Storoffensiv for mere velfærdsteknologi er til eksamen