Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Bus fra Aarhus ramt af sten fra motorvejsbro

En bus fra Rød Billet blev søndag ramt af en sten kastet fra en motorvejsbro på vej mod København. Arkivfoto: Scanpix

Bus fra Aarhus ramt af sten fra motorvejsbro

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En bus fra det århusianske busselskab Rød Billet blev søndag ramt af en sten kastet fra en motorvejsbro på Sjælland.

AARHUS/KØBENHAVN: Søndag formiddag var en bus på vej fra Aarhus til København, da den på Sjælland omkring klokken 12 blev ramt af en sten.

Stenen var tilsyneladende kastet fra en motorvejsbro ved Sorø på Sjælland og ramte bussens forrude.

Bussen var fuld af passagerer, men ingen kom noget til, da stenen ikke kom gennem ruden.

- Bussen har noget film på ruden, som gør, at glasset har sværere ved at splintres, og det virkede heldigvis her. Stenen ødelagde ruden, men den kom ikke igennem, siger direktør for Rød Billet, Thomas Hintze.   

- Vi har været i kontakt med chaufføren, som rystet over episoden, men som er ved godt mod. Han fik hurtigt styr på situationen, fik kørt bussen ind til siden og fik kontaktet politiet, siger Thomas Hintze. 

- Idioter

Det århusianske busselskab har oprettet en kriselinje til de passagerer, som skulle have brug for det.

Umiddelbart at alle dog ved godt mod, og de er blevet fragtet videre af andre busser, som blev sat ind.

Thomas Hintze er glad for, at der kun var tale om materiel skade, men han raser over, at stenen, som formentligt var en grå cementmursten, blev kastet mod bussen.

- Det er nogle idioter, der gør sådan noget. Vi har ikke fået oplysninger fra politiet endnu, så vi ved ikke, hvem og eller hvor mange der står bag, men man kan da konstatere, at det er nogen, som er socialt afsporet. Vi kan kun bede til, at de bliver fanget, lyder det fra direktøren.