Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Så meget får du i afslag på et hus i Horsens

44.000 kroner pr million kroner i udbud. Så stor var afslagene i gennemsnit på huse, der blev solgt i Horsens i tredje kvartal. I Vejle Øst lå afslagene noget lavere. Arkivfoto

Så meget får du i afslag på et hus i Horsens

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

horsens - 44.000 kroner for hver en million kroner.

Så stor er det gennemsnitlige afslag på huse købt i Horsens i tredje kvartal af 2016.

Det viser en opgørelse fra boligsiden Boliga.dk.

Det svarer til, at der blev givet 4,4 procent i afslag på huse, der blev handlet i tredje kvartal, hvilket er en stigning i forhold til andet kvartal, hvor der gennemsnitligt blev givet 3,1 procent i afslag.

Følger naboerne

Afslagene i Horsens er nogenlunde på samme størrelse som de afslag, huskøbere fik i samme kvartal i nabokommunerne.

I Vejle blev der i gennemsnit også givet 4,4 procent i afslag på huskøb, mens der i Skanderborg blev givet noget mindre, nemlig 3,2 procent.

I Hedensted blev der i andet kvartal givet 4,6 procent i afslag - her blev der ikke gennemført tilstrækkelig mange handler handler i tredje kvartal til, at Boliga.dk har opgjort tallet.

Mest i Skagen

Størst afslag får huskøbere i Skagen.

Her blev der i gennemsnit slået næsten 10 procent af udbudspriserne i tredje kvartal.

Helt præcis blev der givet 9,6 procent afslag svarende til 96.000 kroner for hver en million kroner, husene i landets nordligste kommune var udbudt til.

I den anden ende af skalaen ligger den nordsjællandske by Espergærde, hvor huskøberne fik 1,5 procent i afslag i tredje kvartal.

Du kan se hele opgørelsen over afslag her.