Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Politikere er inviteret på tur


Politikere er inviteret på tur

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Odder: Sidste år deltog kun borgmester Uffe Jensen (V) samt byrådsmedlem Lone Jakobi (S), da Odder Firma Idræt havde inviteret byrådspolitikerne m.fl. med på en cykeltur.

I år kommer der muligvis flere. Det er nemlig sendt invitationer ud til alle, der stiller op til byrådsvalget. Ifølge Odder Firma Idræt kan man godt se turen som et indslag i den kommende valgkamp.

Det betyder, at politikerne skal køre så langsomt, at de stadig har mulighed for at snakke godt for deres politik. Firmaidrætten har planlagt en rute på 17 km, der holder sig væk fra de højeste bjerge. 

Turen går bl.a. forbi Nølev, Rørth, Bjerager og Over Randlev, hvor der er lagt en pause ind.

Firmaidrættens cykelafdeling begynder sæsonen i april, og i perioden fra oktober til marts dropper medlemmerne cyklen og tager på vandreture.

Den politiske cykeltur har start kl. 18 tirsdag 22. august fra klubhuset på Bisgårdsvej 42.