{nocache:c9a8627c868542f51c2accbb5f73a930#0}

Odder Kommune størst på Facebook og Instagram

Odder Kommunens kommunikationschef Rasmus Blicher er glad for, at borgerne er aktive på kommunens Facebookside. Arkivfoto

Odder Kommune størst på Facebook og Instagram

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ikke alene var Odder Kommune den første, der gik på Facebook. Kommunen har også flest venner på Facebook og Instagram i forhold til indbyggertal.

Odder: Ralph Thomsen fra Aarhus Universitet skriver speciale i virksomhedskommunikation om det offentliges brug af digitale medier i kommunikationen med borgerne.

Hans foreløbige tal viser, at Odder er den kommune i Danmark, der har suverænt flest venner på både Facebook og Instagram ift. indbyggertal. Her følger over 7000 borgere kommunen på Facebook og over 1000 på Instagram.

- Det kommer egentlig ikke bag på os, at vi har flest venner på Facebook og Instagram, siger Odder Kommunes kommunikationschef Rasmus Blicher til undersøgelsens foreløbige resultat.

Han tror, at en af årsagerne skal findes i, at Odder Kommune var den første, der kom på Facebook.

- Vi har arbejdet med de sociale medier rigtig længe, siger Rasmus Blicher.

Tidligere kommunaldirektør fremrykker byrådsmøde

Mange borgere skriver indlæg på Facebook

Kommunikationschefen fremhæver, at kommunen ikke alene har flest følgere men også meget aktive følgere.

Odder Kommune ligger ifølge Ralph Thomsens speciale på en femteplads over de kommuner, der har flest kommentarer og indlæg fra borgere. De kommuner, der har flere indlæg, er alle væsentlig større end Odder.

At der er en levende debat på kommunens Facebook side, er Rasmus Blicher rigtig godt tilfreds med.

- Jeg tror, det er en fordel, at vi er en lille kommune, så borgerne har måske nemmere ved at kontakte os også for at fortælle om små ting i hverdagslivet, som måske ikke egner sig til avisen, siger han.