Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Modeshow holder det meste hemmeligt

Showet i 2016 bød bl.a. på disse kjoler til brylluppet. Pressefoto

Modeshow holder det meste hemmeligt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der vil blive vist mere end 1000 stykker tøj og tilbehør, når en stor del af Odders erhvervsliv laver show og afterparty.

Odder: Publikum kender hverken konferencieren, menuen eller indholdet i goody bag'en. Personen bag aftenens underholdning er også en hemmelighed. Alligevel tog det kun 34 minutter at sælge alle billetter.

Tidligere år er Søren Pilmark og Amin Jensen dukket op som overraskelser til modeshowene i Odder. Derfor ved publikum, at det er navne af en vis kaliber, der kommer.

- Det pirrer nysgerrigheden og forventningens glæde, at der er overraskelser. Samtidig er det med til at holde os skarpe på altid at finde nyheder af høj kvalitet, siger Anna Jensen.

Initiativtagerne fra tøjbutikken Anna & Søs kalder arrangementet et MegaModeShow, og der kommer 1100 gæster. På catwalken i Spektrum kan publikum se tøj, sko, lingeri, briller, hår og makeup, og bagefter sørger byens restauranter i fællesskab for en menu med ni retter, vin- og cocktailbar samt underholdning.

Vi glæder os vildt til at fyre et brag af en aften af.
Anna Jensen, Anna & Søs

Både noget til mænd og koner

- Der er involveret flere end 150 mennesker i afviklingen af show og afterparty. Der er mange tråde, der skal knyttes sammen, men nu er vi ved at være klar, siger Anna Jensen.

Showet holdes torsdag 30 marts med start kl. 18 i Spektrum Odder. Et par timer senere er der efterfest på Centrumpladsen midt i byen. Gæsterne er primært lokale, men der er også folk fra tøjbranchen samt bloggere og pressefolk, der vil se, hvordan Odder kan lave et show, der giver genlyd langt væk.

Desuden kommer der flere og flere mandlige gæster, og det er der forskellige grunde til.

- Det handler om, at der vises arbejdsbeklædning, sportstøj og herretøj på catwalken. Men det er også fordi showet har en del varietéelementer og derfor passer rigtig godt til en mand og kone-aften i byen, mener Anna Jensen.

Teltet til efterfesten er 576 kvm stort, og det kommer til at rumme så mange mennesker, at det kræver egen brandbil. Restauratørerne laver mere end 9900 portioner tapas til festen.