Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Lokal fodbold-klub har fået styr på skattegæld - sådan fik de hjælp

En skattegæld på over en mio. kr. har truet Odder IGF Fodbold, men en håndrækning fra Folkeoplysningsudvalget sikrer, at der stadig bliver noget at glæde sig over både på og udenfor grønsværen. Arkivfoto

Lokal fodbold-klub har fået styr på skattegæld - sådan fik de hjælp

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Folkeoplysningsudvalget har givet klubben 625.000 kr. i forskud på de næste fem års kommunale tilskud.

Odder: Det bliver med hjælp fra Odder Kommunes folkeoplysningsudvalg, at Odder IGF Fodbold får betalt en stor skattegæld tilbage til tiden.

Klubben har nemlig fået 625.000 kr. i forskud på det kommunale tilskud.

- Klubben kunne ikke få en afdragsordning med Skat, forklarer Marianne Hundebøll (SF), der er formand for folkeoplysningsudvalget.

Klubben har derfor bedt om hjælp hos udvalget og samtidig selv taget initiativer for at øge indtjeningen.

- Vi vil selvfølgelig hjælpe en klub, der er i bekneb, hvis altså der er en god plan, der ser fornuftig ud, og det synes vi, der er i det her tilfælde, siger udvalgsformanden.

Fodbold-medlemmer skal betale ekstra efter snyd
Vi kan ikke have en fodboldklub med flere end 1000 medlemmer, der er nødt til at lukke.
Marianne Hundebøll (SF), fmd. folkeoplysningsudvalget

Forskud på tilskud

De 625.000 kr. bliver taget fra det kommunale tilskud, så Odder IGF Fodbold de næste fem år får 175.000 kr. i lokale- og medlemstilskud frem for de 300.000 kr., klubbens flere end 1000 medlemmer ellers tilskriver.

Det betyder smalkost og ekstra fokus på indtjening i klubben de kommende år.

Blandt andet har man fået nogle sponsorer til at spytte lidt ekstra i kassen.

Samtidig har klubben sat kontingentet op, men som udgangspunkt gælder det kun 2017.

- Alternativet til at hjælpe klubben var, at den skulle lukke, og vi kan ikke have en fodboldklub med over 1000 medlemmer, der er nødt til at lukke, siger Marianne Hundebøll.

Hun understreger, at den løsning, man har strikket sammen, ikke på nogen måde vil ramme de andre folkeoplysende foreninger.

Overtrådte regler om kørepenge

Odder IGF Fodbolds økonomiske udfordringer skyldes, at klubben har overtrådt nogle skatteregler om kørepenge til spillere og aflønning af ungdomstrænere. Det kommer til at koste op mod en mio. kr.

- Vi har kun et stort ønske om at lægge denne for Odder IGF Fodbold meget kedelige sag bag os, og ved at acceptere kendelsen fra Fodboldens Disciplinærinstans kan vi nu sige, at sagen samt vores mellemværende med Skat langt om længe et overstået kapitel, står der i den officielle udtalelse på www.odderfodbold.dk

Odder IGF Fodbold har ca. 1075 medlemmer og er blandt de fem største klubber i Jylland.