Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Foredrag med "Kurt kom forbi" i Biffen

Kurt Leth kommer forbi Biffen og fortæller om sine mange år med journalistik. Arkivfoto

Foredrag med "Kurt kom forbi" i Biffen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Odder: Biffen i Odder byder på et spændende og levende foredrag med journalist Kurt Leth mandag 24. april kl. 18.

"Kurt kom forbi" på TV 2 Østjylland var et af de mest sete regionale programmer i Danmark igennem tiden. Udsendelsen kørte i 22 år, og Kurt Leth besøgte hver gang almindelige mennesker med ualmindelige historier.

I foredraget i Biffen vil Kurt Leth fortælle om nogle af de mennesker, han har mødt og lavet udsendelser med gennem sit 50 årige virke som journalist. Det gælder blandt andre Anders og Julius, luftkaptajn Stefan Rasmussen, Ole Olsen, Mogens Amdi Petersen, Muhammad Ali og mange andre.

Kurt Leth fortæller levende om, hvordan han producerer tv, hvordan han får idéerne og hvad han lægger vægt på i redigeringen. Og det er et foredrag, som rummer sjove episoder fra Kurt Leths journalistliv, som foruden TV 2 Østjylland også tæller arbejdspladser som Jyllands Posten, Danmarks Radio, Udenrigsministeriet og TV SYD.