Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Bolts afløser er på vej

Margrethelyst Friskole holdt OL fredag formiddag. Foto: Søren E. Alwan

Bolts afløser er på vej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Margrethelyst Friskole havde inviteret de frie grundskoler til OL-stævne. Mens eleverne dystede, kunne lærerne netværke.

Falling: Supersprinteren Usain Bolt har løbet sit sidste løb, og derfor var den jamaicanske løber ikke med, da der fredag formiddag blev holdt OL på Margrethelyst Friskole.

Det var til gengæld flere potentielle afløsere. Friskolen havde arrangeret en konkurrence for privatskoler, og Randlevskolen havde taget imod opfordringen. Derfor dystede flere end 100 elever i højdespring, længdespring og i 60 og 400 meter løb. 

-  Der er en god holdånd og stemning, og så er der tilpas med kampgejst og stemning. Børnene er positive, selv om det regner, og vi har heldigvis alle sammen en vaskemaskine, fortalte Ditte Svenningsen.

Hun er mor til tre elever på skolen og hjalp til nogle af de praktiske opgaver ved OL-stævnet.

Højdespring foregik inde i gymnastiksalen, mens der blev løbet og sprunget langt udenfor. Enkelte af atleterne trak sig dog en smule, når de skulle hoppe ud i den våde sandgrav.

Jeg hjæper med at holde styr på ungerne, så de kommer de rigtige steder hen.
Ditte Svenningsen, forælder

Netværk for børn og lærere

- Ideen var at samle de frie grundskoler i Odder til noget idræt og bevægelse. Børnene skal være sammen, og de skal spise sammen. Og så vil vi også gerne lave noget, der kan give lærerne et netværk på de andre skoler, fortalte en af de to stævnekoordinatorer Anne Jørgensen.

Hun er lærer på Margrethelyst Friskole, der er en af kommunens fire private skoler. De to skoler i Odder, Rathlouskolen og Odder Lille Friskole, deltog dog ikke i OL.

Foruden individuelle discipliner var der stafet på programmet, der også bød på præmieoverrækkelse og kager. Rundt omkring på skolen var der hængt små olympiske flag op.

Inden børnene gik ind i gymnastiksalen for at springe højdespring, tog de deres våde sko af.

Herinde fandt nogle af atleterne ud af, at det er lettere at springe højdespring i bare tæer end i strømper. Sokker og et glat gulv harmonerer ikke.

Til gengæld viste eleverne et utal af forskellige højdespringsteknikker, som selv garvede atleter næppe har set magen til.