Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Bedre Bymiljø i Horsens: Byen mangler en stadsarkitekt

Lokalplanerne for Havnetrekanten og Havnefronten længere ude på Nordhavnen vidner om, at politikerne i alt for høj grad føjer projektmagernes ønsker, mener foreningen Bedre Bymiljø i Horsens. Arkivfoto: Lars Juul

Bedre Bymiljø i Horsens: Byen mangler en stadsarkitekt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

horsens - Politikerne mangler modet til at tale projektmagerne imod, når det er nødvendigt.

Resultatet kan blive en midtby og en havn, der er bygget på sidstnævntes præmisser - og uden en forudgående folkelig debat. Det mener foreningen Bedre Bymiljø i Horsens (BBiH), der siden 1974 har talt det gode byggeris sag i Horsens.

Processen omkring den fysiske planlægning i midtbyen vidner om, at Horsens ikke længere har en stadsarkitekt, mener foreningen. Funktionen blev afskaffet, da Poul Houe fratrådte i foråret 2014.

- En person med en stadsarkitekt-funktion vil kunne bevare overblikket i de mange byggesager, der er lige nu, og vil som faglig person være mere eller mindre uafhængig af de politiske hensyn, som forvaltningen hele tiden må tage, siger BBiH's formand, Martin Weihe Esbensen.

Foreningen mener, at udviklingen i Horsens i høj grad er styret af projektmagere, men de er ikke problemet, mener BBiH.

- Man kan ikke klandre Casa og andre projektmagere, der jo er sat i verden for at tjene penge, og der er formentlig ikke juridisk noget at komme efter, men man kan klandre politikerne, at de ikke siger nej til f.eks. byggeriet af Geiserne, der efter vores mening slet ikke passer ind på Havnetrekanten, siger Flemming Nielsen, bestyrelsesmedlem i BBiH.

Er debat forbudt

BBiH savner en folkelig debat om, hvordan midtbyen og havnen skal udvikle sig. Kun få mennesker styrer - og det sker bag lukkede døre, mener foreningen.

- Det virker lidt, som om debat er forbudt i byrådet. Når en lokalplan sendes i høring, kunne man godt forvente, at det var et oplæg til diskussion, men sådan fungerer det ikke. Det virker, som om tingene er klappet af på forhånd med projektmageren, og at debatten er et nødvendigt onde, konstaterer Martin Weihe Esbensen.

- Det gør det jo heller ikke nemmere for politikerne, at der typisk kun er en, der byder, når projekter kommer i udbud. Så står projektmagere med gode kort på hånden, for de kan bare flytte deres penge til en anden by, hvis de ikke får det, som de vil have det, konstaterer Flemming Nielsen.

- Det er betegnende, at bygherren bag byggeriet Havnefronten på Nordhavnen begyndte at sælge boligerne, allerede inden lokalplanen blev vedtaget. Så sikre var de åbenbart på, at lokalplanen blev vedtaget, siger han.

God masterplan

Den aktuelle anledning til interviewet med Martin Weihe Esbensen og Flemming Nielsen er midtbyplanen, der blev lanceret før sommerferien, og ikke mindst rammelokalplanen for Nordhavnen, der netop er sendt i høring.

BBiH har fornylig markeret sig som en markant kritiker af, at der i forbindelse med boligbyggeriet Havnefronten på Jens Hjernøes Vej er lempet på bestemmelserne i den masterplan for Nordhavnen, der var udgangspunktet for hele omdannelsen af den gamle industrihavn til et rekreativt boligområde.

I et høringssvar til byggeriet af Havnefronten påpegede BBiH bl.a., at der ifølge masterplanen faktisk slet ikke bør bygges boliger på netop det areal, og at byggeriet tillades at blive højere, end der bliver lagt op til, at der må bygges i den del af Nordhavnen.

- Vi var i sin tid med til at sætte arbejdet med masterplanen i gang og synes, at den sætter en god retning med gode byrum til borgerne. Derfor er vi også optagede af, at politikerne følger den, selvom vi godt ved, at den ikke er et juridisk dokument, siger Flemming Nielsen.

Bygger i sigtelinjerne

- Vi har også i vores høringssvar påpeget, at sigtelinjen fra byen til vandet ved Havnefronten er væk, og senest har Folkebladet skrevet, at den også er gal ved Gasvej. Her ser man stort på sigtelinjen, men roser byggeriet i avisen. Hvorfor indrømmer man ikke bare, at det er et ønske fra projektmageren, at der skal bygges i sigtelinjen? Det er bekymrende, siger han.

BBiH mener, at kommunen i forhold til den overordnede planlægning af Nordhavnen har taget processen i den omvendte rækkefølge.

- Det var en fejl, at man først vedtog en lokalplan for Havnetrekanten og derefter lavede en masterplan. Og nu har man begået fejlen igen ved at vedtage en lokalplan for Havnefronten inden debatten om rammelokalplanen, siger Flemming Nielsen.

Infrastruktur halter

Midtbyplanen, der bl.a. omfatter flytning af rådhuset, og at åen skal tilbage til Åboulevarden, bliver sammen med udviklingen af Nordhavnen de kommende års store fokus-punkt for BBiH.

Der er gode takter i planen, mener foreningen, f.eks. udviklingen af et campus-område på den gamle slagterigrund, men BBiH savner svar på flere ting, f.eks. infrastrukturen i en by med langt flere boliger.

- Den store vækst med masser af nye boliger på havnen og i midtbyen kræver noget af kommunen, og vi kan ikke se, at der er taget højde for infrastrukturen. Det er simpelthen blevet nødvendigt, siger Martin Weihe Esbensen.