Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Her er de dyr flest sætter tænderne i juleaften - stem på din favorit

Arkivfoto

Her er de dyr flest sætter tænderne i juleaften - stem på din favorit

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

MADogVIN - Der er både and og flæskesteg på julebordet i aften i mange danske hjem.

Hele 45 procent af danskerne svarer nemlig i en ny repræsentativ måling lavet af Wilke for Avisen.dk, at de både spiser and og flæskesteg juleaften.

Det overrasker ikke tv-kokken, Claus Holm.

- Det kommer slet ikke bag på mig, at flertallet spiser både and og flæskesteg. Hvis man lige stikker fingeren i jorden og husker, hvor vi kommer fra, så fylder julens traditioner - også i køkkenet - bare utroligt meget, og det indebærer altså både and og gris, siger Claus Holm til Avisen.dk.

Han forklarer, at vi sætter stor pris på, at maden til jul er, som den plejer.

Det vi kender

- Alle andre dage på året, kan vi spise alt muligt andet, men lige den dag, skal menuen være, som man kender, siger Claus Holm til Avisen.dk.

I Wilke-målingen svarer 26,8 procent, at de kun spiser and juleaften, mens 8,2 procent kun spiser flæskesteg. Den fordeling giver god mening ifølge Claus Holm.

- Flæskestegen er mere tilgængelig i supermarkedet og bliver tit og ofte spist i løbet af året. Anden er mere sjælden og kommer først frem til mortensaften og her til jul, siger han til Avisen.dk.

Gåsen er en mere sjælden gæst på middagsbordet til jul. Ifølge Wilke-målingen spiser kun 2,3 procent gås juleaften. 2,9 procent spiser både gås og flæskesteg, mens kun 1,1 procent spiser både and og gås. 1 procent har bordet fuldt med både and, gås og flæskesteg. 12,7 procent spiser noget helt andet.

Wilke-målingen er lavet blandt 1.007 repræsentativt udvalgte danskere.

Her er vores egen uvidenskabelige test af julemenu-valget. Svar på spørgsmålet og se, hvad andre læsere skal have at spise i aften.