Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Video: Klappen gik ned og Morten gik videre

Med lidt hjælp fra Sofie Linde kom Morten Nørgaard i gang med "Say You Won't Let Go, og bagefter fik hun et stort knus. Foto: Martin Sylvest/Scanpix

Video: Klappen gik ned og Morten gik videre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der var masser af nerve og drama, da Odders deltager i X Factor gik videre til semifinalen. Det krævede en omstart og moralsk opbakning fra studievært Sofie Linde.

Du giver mig grå hår mand
Remee, dommer

Odder: Der var drama for alle licenspengene, da Morten Nørgaard fra Odder fredag aften sang sig videre til semifinalen i DR's sangkonkurrence.

Han var knap kommet i gang med sangen "Say You Won't Let Go", førend klappen gik ned.

- Jeg kan ikke, sagde han.

Publikum klappede, hans mentor Remee nikkede til ham, og studievært Sofie Linde sagde "Kom så, Morten" og indgød ham selvtillid.

Så startede han forfra og foldede sin store stemme ud i sangen af engelske James Taylor.

 

Odders borgmester var med på Mortens heppekor

Roser fra dommerne

- Sådan der. Kom her din rod, sagde Sofie Linde, efter han i anden omgang leverede sangen.

Der var masser af roser fra de tre dommere.

- Jeg tror, der er første gang, der er lavet en omstart på den måde. Det er fandeme godt gået Morten. Det er en svær sang, og du har en skøn lyd, sagde Thomas Blachman.

- Det er et kæmpe pres at komme ind og ikke være vant til at stå på en scene foran publikum og så åbne op og bruge stemmen. Det er rigtig sejt gjort, sagde Mette Lindberg.

Remees tæt på grå hår

- Du giver mig grå hår mand. Hvis jeg havde noget hår, var det faldet af nu. Hvor er det godt kommet igen. Du har en kæmpe vokalpræstation foran dig, sagde Remee, der har taget Morten Nørgaard under sine vinger.

Publikum kvitterede ved at stemme sangeren videre til semifinalen i næste uge. Han slap for unødig spænding, da han blev nævnt som den første af de tre, der gik direkte videre.

Hør Morten Nørgaard kæmpe sig tilbage i klippet fra DR herunder: