Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Vilde billeder: Makkerpar opsøger forladte steder

BILKIRKEGÅRD I USA: Morten Kirckhoff og Jan Elhøj har opsporet og fotograferet et hav af bilkirkegårde. Blandt andet i Danmark, Sverige og USA. Her er vi i sidstnævnte land, hvor en sort Cadillac af ukendte årsager er endt sine dage i en skov. Tilgroet og tilsyneladende ikke i stand til at køre. Foto: Morten Kirckhoff og Jan Elhøj

Vilde billeder: Makkerpar opsøger forladte steder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Som børn elskede de at gå på opdagelse i forladte steder. I dag har de rejst i mere end 30 lande for at forevige steder, som mennesket for længst er forsvundet fra. Her kan du møde de to eventyrer Morten Kirckhoff og Jan Elhøj og gå på opdagels

Bag om projektet
Morten Kirckhoff og Jan Elhøj er barndomsvenner og har interesseret sig for forladte steder, siden de var drenge.For 10 år siden begyndte de at fotografere forladte steder i Danmark. Kort efter begyndte de at rejse verden rundt for at opsøge forladte huse, fabrikker, slotte og forlystelsesparker. De har foreløbigt rejst i 30 lande. Blandt andet Kina, Rusland, Sri Lanka, USA, Estland og mange lande i Europa.

De to eventyrer har fire regler: De bryder aldrig noget op for at komme ind til et forladt sted. De iscenesætter aldrig noget på billederne. De fjerner aldrig noget fra stederne. Og de fortæller aldrig, hvor stederne er.

Morten Kirckhoff og Jan Elhøj har udgivet tre fotobøger om deres projekt med at dokumenterer forladte steder. "Abandoned 3" udkom sidste år og er den seneste i rækken.

Du kan læse mere om projektet på www.forladtesteder.dk. Det er også her, man kan købe Morten Kirckhoff og Jan Elhøjs bøger.

Hvordan kom I i gang med at opsøge forladte steder og tage billeder af dem?

- Vi er barndomsvenner og har altid elsket at gå på opdagelse. Som unge drenge elskede vi at finde forladte steder. I teenageårene var vi en del af graffitimiljøet, hvor man kommer mange forladte steder. For os har det altid været forbundet med sjov og spænding at være sådan nogle steder. Vi dokumenterede aldrig det, vi oplevede, men det begyndte at at gøre for 10 år siden. Vi kørte rundt i Danmark og fandt forladte sommerhuse, tandlægeklinikker og millionvillaer. Alle forladte, men stadig fyldt med inventar. På det tidspunkt begyndte vi også at rejse efter forladte steder i udlandet, og vi fandt ud af, at det ikke kun var et fænomen i Danmark.

Hvorfor er forladte steder interessante?

- Der er noget fascinerede ved at stå på et sted, som har mistet al betydning. Lige siden vi som mennesker boede i huler, har vi indrettet os og samlet på ting, som har en betydning for os. Om det så er i vores hjem eller på en fabrik. Det er steder, som har en funktion i vores liv. Men lige pludselig kan der ske noget, som gør, at funktionen forsvinder, og tingene mister deres betydning. Men hvorfor? Det spørgsmål dukker altid op, ligegyldigt om vi står i et forladt hus, kirke, fabrik eller forlystelsespark. Den der totale ophævning af et steds betydning og alle de ting, der er blevet efterladt, er interessant.

Hvordan finder i frem til stederne?

- Det er vores store fabrikshemmelighed. I starten kørte vi bare rundt i Danmark og var nysgerrige. Og på en familietur ned gennem Europa kan man også få øje på en hel del interessante steder. I dag bruger vi digitale hjælpemidler til at følge spor, som dukker op. Vi læste for eksempel en artikel, der handlede om at katolicismen har det hårdt i Polen, og at det betyder, at mange små kirker må lukke. Den historie forfulgte vi, og vi brugte flere måneder på at plotte kirke ind på et kort, inden vi tog af sted. Senere hørte vi om nogle turister i Japan, der havde forvildet sig ind i en lukket zoologisk have og havde fundet et forladt slangelaboratorium. Vi fandt den præcise lokation ved hjælp af metatags på nettet og gps-koordinator. Man kan godt sige, at vi er blevet en slags trofæ-jægere. Vores "dyr" er blevet vildere og større med årene. I dag planlægger vi næsten vores ture som operationer.

Hvad gør I, hvis stederne er bevogtede?

- Vi går ind om natten. Og så sover vi i vores soveposer på slottet, fabrikken, eller hvad vi nu har fundet, der er forladt. Vi vågner af morgenlyset, og så har vi en hel dag til at gå på opdagelse og fotografere. Velvidende at vagterne passer på os. Om natten sniger vi os ud igen. Indimellem bliver vi opdaget. Men vi har blandt andet en regel om, at vi aldrig må bryde noget op for at komme ind på forladte steder. Vi kan altid vise, hvordan vi kom ind, hvis vi bliver opdaget.

På jeres hjemmeside skriver I selv, at I til tider trænger ind ulovligt. Har det nogensinde givet jer problemer?

- På en rejse i Albanien blev vi opdaget af vagter med maskinpistoler og skudsikre veste. I Ungarn blev vi engang opdaget af en vagt og hans schæferhund klokken to om natten, fordi havde lagt os til at sove i det, der viste sig at være hans rum, på en nedlagt fabrik. Og sidst vi var i Frankrig, blev vi opdaget af politiet. Når det sker, er vi altid ydmyge og spiller aldrig op. Vi plejer at lege dumme turister og siger "Er museet lukket?". Så plejer vagterne vagterne bare at vise os ud.

I har fire regler: I må ikke bryde noget op. I må ikke iscenesætte noget. I må ikke fjerne noget fra stederne. Og I fortæller aldrig, hvor steder er. Hvorfor er det vigtigt med de regler?

- Det handler om at kunne retfærdiggøre det, vi gør, og alle de fede oplevelser, vi får. Det giver et kick at se og fotografere forladte steder. Men vi vil ikke være skyld i, at stederne bliver smadret, eller at tingene bliver stjålet derfra. Det, vi gør, bevæger sig på grænsen mellem at være lovligt og "trespassing". Derfor gør vi alt, hvad vi kan, for at holde vores sti ren. Vi tager ikke noget, så vi ikke kan blive anklaget for at stjæle. Og vi bryder aldrig noget op, så vi kan altid vise, hvordan vi kom ind, hvis vi bliver opdaget.

Hvorfor er det vigtigt for jer at dokumentere stederne med jeres kamera?

- Fordi vi tit er det sidste vidnesbyrd. Alle de steder, vi fotograferede til vores første bog (de har udgivet tre fotobøger fra deres rejser, red.) findes ikke længere. Alt er væk. For os handler det om at dokumentere de steder, som forsvinder. Det giver os også mulighed for at give andre et kig ind i den verden, vi oplever.

I har set mere end 1000 forladte steder. Hvad er det vildeste, I har set?

- Det må være slangelaboratoriet i den lukkede zoo i Japan. Det var en crazy oplevelse at finde det her 30 kvadratmeter store lokale, der stod kolber fyldt med slanger og formaldehyd over det hele. Nogle af kolberne var smadret, og der lå slangeskeletter på gulvet. Vi har fundet mange mærkelige ting, de steder vi har været: rumraketter, ligkistemagasiner og alt muligt andet. Men et slangelaboratorium? Det var en intens oplevelse.

Hvad er det mest mærkelige forladte sted, I har oplevet på jeres ture?

- Det var en kæmpevilla i Tyskland. Der stod blandt andet et flygel i huset, der var jazzplader og flasker i hjemmebaren. Man kunne se, der var blevet levet et smukt og rigt liv. Men i gangen stod der en gravsten med et navn på. Vi fandt ud af, at det var endt i en slagsmål mellem arvingerne. Så voldsomt, at farens gravsted ikke var blevet passet. Huset havde stået sådan i 15 år og var gået i forrådnelse. Men man kunne stadig fornemme det smukke jetsetliv. Den kontrast vidner om, at livet ikke er en dans på roser. Heller ikke selv om man har mange penge.

Bliver I nogensinde skuffede, når I komme frem til et forladt sted?

- Det gør vi 8 ud af 10 gange. Vi håber altid, at vi bliver mødt at det vildeste sted. Men der går lang tid, fra vi hører om et sted, til vi står der. Inden vi er fremme kan stedet være væk, købt eller brændt ned. Skuffelsen er mangfoldig. Nogle gange kan vi ikke komme ind, andre gange er det er bare ikke mere. Men der er tusindvis af steder, der bare venter på at blive opdaget.

Hvad er jeres næste rejsemål?

- Jordan, Kasakhstan og Rusland. Og så har vi Grønland i tankerne. Der står en masse forskerhytter, som forskerne bare smækkede døren til, da de smuttede. Og så er der nogle spændende militæranlæg, som amerikanerne byggede. Men vi vil helst ikke sige mere lige nu.

Hvad er det ultimative forladte sted, som I endnu ikke har besøgt og fotograferet?

- Camp Century i Grønland. Det er en gammel base under indlandsisen, som amerikanerne begyndte at bygge i 1958. Det var meningen, at der skulle kunne bo flere tusinde soldater, og der var både sovepladser, biograf og købmand under isen. Men basen lukkede, og det hele blev svejset til. Det vil være den ultimative oplevelse at komme derind.