Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Mening: Børnearbejde


Mening: Børnearbejde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En halv times børnearbejde er guld værd. Især når det foregår, inden morgenstund har guld i mund. Den 11-årige er begyndt at sætte mobiltelefonens ur en halv time før, så hun kan smøre sin egen og lillesøsters madpakke. Lillesøsteren på syv år skal så også have en eftermiddagsmadpakke med, men det regner storesøsteren ikke for noget. Det er jo bare en bolle med smør og lidt rosiner ved siden af, som hun siger.

Jeg er ret stolt af hende, fordi hun gør det, lige meget om hun springer ud af sengen eller vælter ud af den, fordi det blev en anelse for sent i går aftes, inden vi lagde os til at sove. For man skal som mor udnytte, når ens 11-årige datter gerne vil tale med en.

De fleste gange deltager den syvårige også i madpakkeproduktionen og lærer hele tiden nye tricks med at putte rosinerne i en lille pose, så de ikke ender oven i fiskefrikadellens remouladehav. Den største læring for lillesøsteren er, at hun ikke skal spise, mens produktionen af madder foregår. Så bliver hun klapset over fingrene. Det kan på en morgen med gnavenhed og højt morgenhår godt udvikle sig til håndgemæng mellem to søstre.

Jeg går egentlig og nyder at tømme opvaskemaskinen og rigge til med morgenmad og finde tøj frem, mens børnene arbejder i køkkenet. Tog mig selv i en af de første dage at tænke følgende: "Det er også med til at gøre dem klar til arbejdsmarkedet engang." Og så blev jeg faktisk ret træt af den tanke.

Jeg er grundtræt af, at alt skal tænkes ind i en sammenhæng, hvor det tjener som forberedelse til noget engang ude i fremtiden. Det er, som om at alt for meget skal være et middel til at nå et mål. Mål, som umiddelbart lyder gode og rigtige, men når man tænker over det, er fremtiden stadig uvis. Heldigvis.