Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Forsker anklager: Forældre er blevet for eftergivende

- Selvfølgelig må forældre hjælpe deres børn. Også de unge mennesker, der er flyttet hjemmefra. Det gør vi alle sammen. Men hvis man går ind og tager ansvaret for dem, at så er det gået over grænsen. Den form for servicering har taget overhånd for den gruppe og har dybest set gjort dem uselvstændi, siger børne og familieforsker Per Schultz Jørgensen. Arkivfoto

Forsker anklager: Forældre er blevet for eftergivende

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En ny undersøgelse viser, at hver tredje unge i Danmark får hjælp af deres forældre med vasketøjet, indkøb og transport. Forsker mener, at det er gået for vidt, og ser det som et udtryk for, at mange forældre i høj grad er blevet for servicere

Unge: - Vi er gået meget længere i forhold til at servicere vores børn. Vi har bevæget os over mod noget eftergivende, noget servicerende, noget beskyttende og i perioder nok også overbeskyttende.

Sådan fortæller professor Per Schultz Jørgensen, som har forsket i familieliv siden 70'erne, om en ny undersøgelse fra analyseinstituttet YouGov. Undersøgelsen viser, at mere end hver tredje af de unge mellem 21 og 24 år får hjælp til vasketøjet, til at få fyldt køleskabet op og til at blive transporteret til arrangementer og aftaler, selvom de ikke deler bopæl med deres forældre.

- Opdragelsen i dag er blevet langt mere forhandlingsorienteret. Hvor børn i gamle dage blev opdraget til lydighed, så er vi nu i dag langt mere indstillede på at forhandle med vores børn. Det er en meget positiv og meget demokratisk udvikling, og børn får langt hen af vejen en tryg og kærlig barndom, siger Per Schultz Jørgensen og fortsætter:

- Men det er ikke hensigtsmæssigt, hvis man tager ansvaret fra børnene selv, så de ikke udvikler evnen til at tage ansvar. Så når de skal til at stå på egne ben, er de ikke i stand til det. Når livets alvor rammer en, så er man mere sårbar overfor de lussinger, som livet nu engang rummer.

De unge voksne får fyldt køleskabet op og låner bil af mor og far
Kort om undersøgelsen
Det er analyseinstituttet Yougov, som har lavet artiklen for forsikringsselskabet Alka.I alt er 1214 personer blevet spurgt i undersøgelsen fordelt ligeligt mellem regioner, de unge mellem 21 og 24 år og forældre.

34 procent har svaret, at de kører deres barn/børn til arrangementer eller aftalen flere gange om ugen, en gang om ugen, et par gange om måneden, en gang om måneden eller en til to gange om året.

33 procent har svaret, at de hjælper deres barn/børn med at vaske tøj flere gange om ugen, en gang om ugen, et par gange om måneden, en gang om måneden eller en til to gange om året. 

33 procent har svaret, at de køber mad ind deres barn/børns køleskab flere gange om ugen, en gang om ugen, et par gange om måneden, en gang om måneden eller en til to gange om året. 

Kan få store konsekvenser

Ifølge professor Per Schultz Jørgensen er undersøgelsen et billede på en meget større problemstilling.

- Det kan få store konsekvenser, hvis der er en stor gruppe, som ikke selv magter at tage stilling eller selv at handle. Vi har brug for aktive medborgere i det danske samfund. Medborgere, som tør stå op og have en mening, tør handle og give et bidrag til vores samfund, siger han.

- Samtidig har det også konsekvenser for de mennesker, hvis de ikke får den styrke og robusthed, der skal til. De kan jo gå hen og blive løbet over ende af modgang, siger han.

Gode værdier er løsningen

Trods mange af de unge fra de nye generationer mangler en god portion selvstændighed og ansvarsfølelse, er det ifølge Per Schultz Jørgensen også en generation med dybt kompetente unge mennesker.

- De er kloge og vidende. Mange af dem er også meget sociale. De kan kommunikere både i virkeligheden og via den nye teknologi, siger han.

Men hvad angår den personlige ballast, som man opbygger gennem livet, mener professoren ikke, at de nye generationer har deres styrke. Og for at undgå det, kommer han med et råd til forældre, skole og institutioner:

- Vi skal inddrage børnene i normer og værdier og fastholde dem der. De skal bidrage og vide, at de har betydning når de bidrager. Det er der hele processen sker. Det er det, man undlader at gøre, når man gør det hele for dem. Og det er der, nogle forældre kortslutter hele dannelsesprocessen.