Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Ungdomsroman:En fænomenal tragedie


Ungdomsroman:En fænomenal tragedie

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Teri Terry, der er kendt for sine YA-spændingsromaner, har begået en tragedie af rang. Med den beviser hun, at hendes historier ikke er forbeholdt de unge, men kan læses af alle - hvis de har nerverne til det.

Shay har fotografisk hukommelse. Det er ikke noget, man skilter med, når man er 16 år og begyndt på en ny, skotsk skole. Hun bliver allerede anset for at være en freak, men da hun opdager et opslag med en forsvundet pige, må hun gå til bekendelse. Hun har set Callie. Ovenikøbet den dag, hun forsvandt.

Politiet er ikke særligt optimistisk, så Shay og Callies bror undersøger selv sagen. Imens dør Callie. Fanget i et underjordisk laboratorium brændes hun levende, puttes i en pose og opbevares sammen med hundredevis af andre. Forskellen er bare, at Callie stadig er der. Legemsløs og rasende vil hun finde den ansvarlige, Dr. 1, og så vil hun have HÆVN. Derfor lægger hun heller ikke to og to sammen, da en ukendt, dødelig epidemi hastigt spreder sig fra laboratoriet.

 

Som et højhastighedstog

"Nedtælling" har ingen blid indledning eller opbyggende præsentation, den kaster os direkte ud i begivenhederne, og så går det stærkt. Kapitel for kapitel tælles der, uhyrligt hurtigt, ned til epidemiens udbrud. Mange små kapitler, der skifter mellem Shay og Callie, giver fornemmelsen af at sidde med et ustoppeligt højhastighedstog, snarere end en bog. Spændingen er nærmest ubehagelig. Ikke mindst fordi de tragiske hændelser, der uvægerligt følger, er fortalt med overbevisning og indlevelse. Jeg har grædt og grædt og nydt hvert eneste sekund.

Epidemifortællingen har elementer tilfælles med zombie-genren, og det er bestemt ikke horror-elementer, der mangler i Terrys bog. Jeg nævner i flæng det hævngerrige spøgelse, smittede, der mister forstanden, og bunker af lig. Men det er ikke zombie-bøger, jeg først og fremmest associerer "Nedtælling" med, snarere Cormac McCarthys "The Road" og Hubert Selby, Jr.'s "Requiem for a Dream".

Det er de tunge temaer og tragiske skæbner, der dominerer, ikke udpenslinger af voldsomme scener. Den læses - trods alt det forfærdelige - let og flydende, hvorfor den er tilgængelig for alle aldre, men jeg vil nu være forsigtig med at anbefale den til skrøbelige læsere. Dertil gør den alt for ondt.

De sidste hundrede sider daler tempoet lidt. Der bygges op til trilogiens andet bind, og visse hovedpersoner begynder endelig at forstå lidt af sygdommens natur. På det punkt er de lidt tungnemme. Læseren gennemskuer hurtigt sammenhængen, og det er frustrerende, at personerne ikke regner det ud tidligere. På den anden side forstærker det følelsen af afmagt, som bogen giver, og bidrager til den generelle plotfremdrift, så jeg tilgiver det. En epidemi med pandemipotentiale må nødvendigvis give en følelse af afmagt hos de fleste, i hvert fald hvis de er førstehåndsvidner til bunker af døde familier og tilsvarende gruopvækkende, men uundgåelige, lidelser. Læs!

Ungdomsroman

Teri Terry: "Mørkt Stof 1 - Nedtælling"

Oversat af  Mette Skot Perschke, 442 sider, Gyldendal