Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Ungdomsroman: Halvkogt dystopi


Ungdomsroman: Halvkogt dystopi

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I Bidstrups nye roman sætter hun spørgsmålstegn ved lægevidenskaben, og hvor meget kontrol vi mennesker skal have over døden.

Jorden er delt i to. De fattige bor på Terra, planetens overflade, hvor de knokler for at skaffe mad til sig selv og til svævebyerne. I svævebyerne ser man ned på Terra-folket i den tro, at det er en tilbagestående race. Man høster samvittighedsløst deres organer og bomber store områder for at undgå overbefolkning.

"Reservedelenes by" er en okay bog. Historien er rimelig spændende, selvom karaktererne er lidt flade. Man følger Terra-pigen Vinge, kirurgen Shoan, gamle Artur, der ønsker at benytte sig af svævebyernes aktive dødshjælp, og unge Jonas, der er spændt på, hvad han kan blive til i livet.

Som ren fiktion er det en fin historie, og slutningen er mildt overaskende, selvom historien til tider er forudsigelig. Sproget er letlæseligt og giver de enkelte personer lidt ekstra huld. Bogen lever dog ikke op til sit potentiale, og det er ærgerligt, for Bidstrup skriver godt. Bogen er fjerde del af Urban-serien, "en tematisk serie, hvor de enkelte udgivelser tager et aktuelt samfundsrelevant emne op til diskussion", stod der i pressematerialet. Sagen er, at de problemer, Bidstrup fremstiller i forbindelse med organdonation og aktiv dødshjælp, ligger så fjernt fra virkeligheden i Danmark, at de kun overfladisk bidrager til den aktuelle debat.

Her i landet høster vi netop ikke organer fra raske slaver, men fra frivillige eller døde. Vi forsker ovenikøbet i at overflødiggøre den menneskelige donor ved at bruge dyr eller 3D-printede organer. Interessante etiske problemstillinger kunne snarere have været: Hvad med de efterladte til donoren? Hvem bestemmer, hvem der kan donere?

Ingen sammenhæng

Der er også store huller i miljøopbygningen. På Urban Immortales kan de holde liv i folk ved hjælp af foryngelsesprocesser og organdonation. De kan udskifte alt i et menneske, men de kan ikke reparere Shoans forgænger, doktor Benjis knuste hånd. De kan sende folk i rummet, men de kan ikke spore mennesker på Terra med andet end øjnene. Hvis du bare gemmer dig i tide, finder høsterne dig ikke. Det er højst mærkværdigt.

Da vores helte har opdaget konspirationen, som jeg ikke vil komme nærmere ind på, forsøger de at få informationen ud, men da deres oprindelige plan, involverende en journalist med et kamera, falder igennem, og de tilbringer en hel nat i et topmoderne hus, der blandt andet leverer færdiglavet mad fra et køkkenskab, kan de ikke selv optage det relevante og lægge det ud til den brede befolkning, som man ellers kan allerede i dag. Der er ingen sammenhæng i den teknologiske udvikling, hvilket ikke bare er frustrerende for science fiction-nørder, men også går gevaldigt ud over historiens samlede troværdighed.

"Reservedelenes by" er ikke en dårlig bog, den er bare heller ikke specielt god.

Ungdomsroman: Lise Bidstrup: "Reservedelenes by"

318 sider, Høst & Søn