Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Tolstojs krise og Virginia Woolf på yderste revle

Leo Tolstoj som gammel mand. Midtvejs i livet løb han ind i en krise, der førte til bogen "Bekendelser" - og til en række ændringer i Tolstojs tilværelse.

Tolstojs krise og Virginia Woolf på yderste revle

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

For første gang får vi på dansk "Tolstojs bekendelser" i sin helhed, mens "Orlando" viser en vildt eksperimenterende Virginia Woolf.

En række forlag er begyndt at genudgive store, klassiske værker. De kommer i en lind strøm, og selv om de fleste læseheste kender disse bøger, er der noget dejligt over gensynet med mestrene. Og ind i mellem kommer der så en klassiker, som gør noget helt særligt ved sin læser.

På det seneste er der kommet to af den slags bøger. Nemlig Leo Tolstojs "Bekendelser" og Virginia Woolfs "Orlando". Det er bøger, som rager op. Også i 2017.

"Bekendelser" er Leo Tolstojs bog om en personlig krise, der ramte ham, da han var blevet en beundret forfatter og færdedes i de mest fornemme russiske kredse. En dag kom han til at tænke over, hvilken mening, dette luksusliv egentligt indebar.

"Orlando" er vel det mest eksperimenterende og grænseoverskridende, Virginia Woolf overhovedet skrev. Denne vidunderlige fortæller, der tog fat på den feministiske identitet i litteraturen, er i "Orlando" ude på et krydstogt i tid og rum, som er meget langt fra land. Hvis ikke Woolf var en så eminent skribent, ville "Orlando" være en mislykket "fantasy". Nu er bogen et udslag af litterær genialitet. Men den har det til fælles med mange fantasy-bøger, at den er forud for sin tid.

Tolstojs depression

Leo Tolstoj er en af alle tiders største forfattere. Han er manden til en række skønne fortællinger og forfatter til mægtige bøger som "Krig og fred" og "Anna Karenina". Han ikke alene tænkte i store fortællinger, han skrev dem også så blændende, at verden sjældent har set mage. Ernest Hemingway sagde en gang i et interview: Jeg vil helst ikke gå i ringen mod Toltoj...

Tolstoj voksede op i den russiske overklasse. Han solede sig i succes og levede et glamourøst liv, især efter at have udgivet "Krig og fred".

Men midt i solskinstilværelsen opdagede Tolstoj, at både han selv og hans omgangskreds levede et åndløst liv, drevet af nemme fornøjelser og forfængelighed.

Alle talte om at arbejde i sandhedens og kunstens tjeneste, men ingen fordybede sig i livet, i samfundsforhold eller i etiske og eksistentielle spørgsmål. Disse overvejelser førte Tolstoj ind i en depression. Den prøvede han at håndtere ved at kaste sig ud i omfattende studier af naturvidenskab, filosofi og religion.

Samtidig begyndte hans fortællinger at kredse om det enkle, uspolerede liv, som han så det levet blandt de russiske bønder. Her fandt han en tro og livsindstilling, som kunne forene praktisk arbejde med kristendommens etik.

Det er disse tanker og overvejelser, Tolstoj beskriver i "Bekendelser", som Kristeligt Dagblads Forlag nu genudsender i Danmark.

Men der er ikke alene tale om en genudgivelse. Det er nemlig første gang, bogen udgives på dansk i sin helhed. Den personlige krise påvirkede forfatteren Tolstoj, men fratog ham ikke evnen til at skrive formidable romaner. Den påvirkede også mennesket Tolstoj, der gik i gang med at omdanne sit gods til et idealistisk mønsterbrug.

"Bekendelser" udgives af Kristeligt Daglads Forlag. Bogen er på 110 sider.

På yderste revle

Da Virginia Woolf i 1928 udgav romanen "Orlando", var hun en berømt forfatter. Hun havde tilført den internationale litteratur en feministisk vitaminindsprøjtning, havde krydset grænser og fortalt historier, hvor kvinder fyldte meget mere, end tidligere.

I dag huskes og beundres Virginia Woolf for sit mod, sin indsats for kvindernes position i samfundet - og for sit flotte sprog. Men midt i hendes forfatterskab står "Orlando" som noget specielt. Den er vildt eksperimenterende, også i forhold til en fornyer som Woolf. I betragtning af, at bogen er skrevet i slutningen af 1920'erne, vovede forfatteren sig ud på den aller yderste revle.

"Orlando" er historien om en dreng, der fødes i London i midten af det 16. århundrede.

Ved fortællingens begyndelse er han en 16-årig skønhed, en del af den britiske adel. Og derfra drager historien så på et fantastisk krydstogt, der strækker sig over flere århundrede og omfatter et kønsskifte... ja, fortalt i 1928!

Orlando prøver lidt af hvert. Bliver britisk ambassadør i Konstantinopel, skifter køn og bliver kvinde - og rummer derefter begge køns erfaringer. Woolf bruger dette til emotionelle og intellektuelle overvejelser over kønsroller gennem tiderne.

Senere lever Orlando en periode med en flok sigøjnere, kommer i et andet århundrede tilbage til London, hvor myndighederne har beslaglagt hendes ejendom.

Myndighederne mener, hun er død. (For ingen lever jo i flere hundrede år). Men det lykkes alligevel Orlando at falde til i London. Hun møder en sømand, forelsker sig i ham - og parret får en søn. Det sker i starten af det 20. århundrede. Det lykkes også for Orlando at vinde en pris for et digt. Endelig er hun blevet forfatter - en drøm, hun allerede havde som lille dreng nogle hundrede år i forvejen (!).

Og så slutter fortællingen den 11. oktober 1928. Den dag, da Virginia Woolf udgav romanen. Er De forvirret? Så læs bogen. Den rummer en frodig fantasi, stor skrivekunst og dybt samfundsengagement i skøn forening.

"Orlando" udgives af forlaget Rosinante og er på 224 sider.