Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Spændingsroman: Enhver drengerøvs våde drøm


Spændingsroman: Enhver drengerøvs våde drøm

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jonas Kvist er noget af et skvat, får vi af vide. Han kan ikke få taget sig sammen til at slå op med sin mandekæreste gennem syv år, kommunikationen med ekskonen og teenagedatteren halter, og mobbet væk fra jobbet i Forsvarskommandoen blev han da også.

Men på sit nye arbejde i Beredskabsstyrelsen møder han Nynne, der gerne vil have smæk i numsen,  men også vil tages hårdt og tit af Jonas, og det gør han så. Det lyder unægteligt som enhver drengerøvs våde drøm. Og pludselig er Jonas da som forvandlet. I sit nye job viser han  handlekraft, og det er godt, for et atomdrevet russisk polarfragtskib kolliderer med et andet skib i Kattegat og bliver så beskadiget, at kaptajnen sætter det på grund ved Hjelm. Og da reaktorens køleanlæg sætter ud, er der fare for eksplosion og  atomsky over Ebeltoft. 

Desværre er den danske instans, som skal tage affære, præget af inkompetance. Men som en anden Rambo blæser Jonas på gældende regler og går til kamp, og han klarer selvfølgelig ærterne og får endnu engang lagt Nynne ned, samtidig med at han får styr på forholdet til datter og ekskone. Fantastisk.

Glemmes må ikke bifiguren Peter Arnhem, der er leder af den militante miljøbevægelse Sea Guardian, som selvfølgelig forsøger at fiske i rørte vande, selv om Peter Arnhem er nok så optaget af at kunne tage sin unge rødhårede assistent bagfra, hvad man selvfølgelig godt forstår, for hun har en "fast krop".

Persongalleriet er stort og skildret med få streger, og da vi har at gøre med en alvidende fortæller, behøver vi slet ikke selv spekulere på, hvem der er helt, og hvem der er skurk.

Handlingen føres frem ved hjælp af krydsklip mellem en lang række aktører. En meget simpel og effektiv måde at skabe suspense på - og det er nok det, der fungerer bedst i romanen.  Stor romankunst er der dog ikke tale om. Det er en vaskeægte knaldroman, som jeg læste et hav af, dengang jeg var en rigtig drengerøv.

Spændingsroman:

Rasmus Dahlberg: "Pandoracellen". 

338 sider, Turbine Forlaget.