{nocache:c9a8627c868542f51c2accbb5f73a930#0}

Roman: Slavedreng i svenske hof-intriger

Gustaf Lundberg malede i 1775 dette portræt af den sorte Badin. Illustration fra bogen

Roman: Slavedreng i svenske hof-intriger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Roman om ni-årig afrikansk drengs forunderlige skæbne lider under begrænset kildemateriale.

Bøger: En ni-årig afrikansk slavedreng blev i 1758 brutalt fjernet fra sin familie i Dansk-Vestindien og foræret til det svenske hof. Her skulle han underholde som kulørt og sorgløs hofnar.

Sådan indledes bagside-teksten på journalist Alex Frank Larsens dokumentarfortælling "Kongehusets joker".

Her får man også fortsættelsen: At det svenske hof er præget af intriger og kaos, og at Badin, som drengen blev kaldt, trådte i karakter og udviklede sig "fra slavedreng til slotsidol", som undertitlen på bogen lyder.

Bogen lægger sig i slipstrømmen fra markeringen af 100-året for salget af De Dansk-Vestindiske Øer. Og fint nok med det. Problemet er blot, at materialet om Badin er begrænset. "Kongehusets joker" bliver derfor mere en bog om splittelse og magtkamp i det svenske kongehus end en bog om ham og hans bedrifter i et land langt fra Caribiens varme.

Hvormed ikke er sagt, at resultatet er dårligt. Det er en udmærket fortalt historie, selv om man undervejs kører lidt træt i de mange royale intriger. Men forventer man den fyldestgørende fortælling om Badin, bliver man skuffet. Man sidder, når sidste side er læst, med et ønske om at vide mere. Problemet - også for Alex Frank Larsen - er, at de kilder, der findes, simpelthen ikke har mere at fortælle om den sorte dreng/mand. Og så må det svenske hof i stedet holde for... Alex Frank Larsen: "Kongehusets joker", 251 sider, 300 kroner, Informations Forlag