{nocache:c9a8627c868542f51c2accbb5f73a930#0}

Roman: Et barns voksne eventyr

Martin Krogh Andersen. Foto: Stephen Freiheit/Gyldendal

Roman: Et barns voksne eventyr

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Barndom og vosne tanker mødes hos Martin Krogh Andersen.

Bøger: Det kunne være begyndelsen på et eventyr: En dreng begiver sig ud i en uudforsket have. Men det er ikke et eventyr, for drengen registrerer nemlig regnvejret og sin grædende mor, som diskuterer med den mand, der viser sig at blive den, som skal tage sig af ham.

Med sin fjerde bog, "Harens øjne", formår Martin Krogh Andersen således at skabe et univers, hvor barnets naive færden går parallelt med observerende og til tider tænksomme voksentanker. For nok går det lille barn på opdagelse i naturen og i sit nye hjem, hvor han skal bo med sin ukendte bedstefar, men samtidig forsøger barnet også at tæmme de følelser, det fremkalder at være blevet efterladt af sin mor.

Gennem sproget bliver det tydeligt, hvordan barndom og voksne tanker mødes. Eksempelvis da drengen mener, at han burde være flygtet fra en tilspidset situation: "Men ligesom jeg kunne finde på at gøre ting, jeg ikke skulle, kunne jeg også finde på ikke at gøre ting, jeg skulle".

Denne kreative konstruktion vidner om, at historien kan være et slags tilbageblik på et betydeligt barndomsminde. Sproget er ukompliceret, men overraskende, og man fornemmer en gennemtænkt grundighed: "Hvad der kan ske i mørke. Jeg tumlede ind i det, ud i det".

Martin Krogh Andersens roman er velskrevet, men fortællingen om de komplicerede tilstande, der hersker i drengens familie, mangler spænding. Vi får at vide, at barnets far er fra Tyrkiet, og at han vil tage drengen med til Istanbul, og at moren derfor gemmer ham. Samtidig fornemmer vi, at drengens mor og bedstefar har en tung fortid, og at der er en skjult historie mellem bedstefaren og en kvindelig nabo. "Harens øjne" glimrer dermed ved, at der er masser at brygge videre på, men desværre mister den undervejs fokus med for mange sidehistorier om blandt andet lokalmiljøets småracistiske og særprægede syn på den nye tilflytter.

Havde Martin Krogh Andersen brugt sin energi på familiehistoriens ukendte facetter og måske krydret historien med lidt mere af den magi, som titter frem hist og her - blandt andet i form af en vejvisende fugl - så kunne romanen være blevet mere vedkommende. Ja, måske ligefrem en lille, eventyrlig fortælling.  Martin Krogh Andersen: "Harens øjne", 136 sider, 199,95 kroner, Gyldendal