{nocache:c9a8627c868542f51c2accbb5f73a930#0}

Krimi: Død, dødere, dødest


Krimi: Død, dødere, dødest

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tyk og tætskreven psykologisk krimi skulle være 100 sider mindre.

Bøger: På en eller anden måde er Torkil Damhaugs bog "En femte årstid" tvetydig. I bund og grund en ganske gedigen krimi med et godt sprogligt univers, og dog kommer man til at småkede sig undervejs. Måske, fordi den med sine 588 sider er så omfattende at sidde med, måske fordi intensiteten glipper undervejs, men mest af alt er dette en bog, der mangler gnisten.

Vel er handlingen i orden. Fire unge mennesker begår en ugerning, som de kommer til at bøde for - på den hårde måde. En far, som er politimand, sætter alt ind på at lede efter sin ud-i-det-blå-forsvundne datter, inden det fatalt er for sent - mellem scenarier med herointransporter, misbrugere og storsyge individer på den totalt væmmelige måde.

Indledningsvis er bogen ungdomsagtig, og det er svært at greje, hvor vi som læsere skal manøvreres hen. Men er man tålmodig, læselysten og mangler natteunderholdning, altså bortset fra, hvad man ellers kan få mørket til at gå med, er der såmænd læsestof nok til at få de aflange timer på gled. Torkil Damhaug: "En femte årstid", 588 sider, 299 kroner, Modtryk