Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Film: Slingrekurs i utroskabet

Oscarvinderen Alicia Vikander har tidligere medvirket i prominente historiske dramaer, blandt andet "En kongelig affære" og "Den danske pige". Foto: Scanbox.

Film: Slingrekurs i utroskabet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Justin Chadwick og Tom Stoppard har formet en sympatisk, men ujævn og ufokuseret skæbnefortælling, der aldrig rigtig finder sit leje.

1600-tallets Amsterdam. Klostertøsen Sophia ægtes bort til den ældre, succesrige købmand, men også plagede enkemand, Cornelis Sandvoort. Planen er, at Sophia skal skænke Cornelis en flok børn, helst drenge, men da den ventede lykke udebliver, har Sophia svært ved at holde fokus på moderrollen, og uheldigvis vender opmærksomheden sig mod den yngre maler Jan van Loos. Affæren er heftig og passioneret, men også opblæst og urealistisk som den tulipanfeber, der raser over den hollandske hovedstad og bringer tankerne hen på nutidens overophedede finansmarkeder.

Affæren tager en uventet drejning, da køkkenpigen Maria bliver gravid, og hun sammen med Sophia udtænker et farligt maskespil. Med pude under kjolen og megen sveden og stønnen skal Sophia agere gravid, og efter fødslen skal de så skænke den utålmodige Sandvoort et barn, angiveligt hans og Sophias. Omstændighederne giver selvsagt plads til mange forviklinger og spøjse situationer, mens det lige så stille går op for Sophia, at affæren med kunstneren er lige så overophedet som Jans økonomisk risikable handel med tulipaner, der skal sikre hans og Sophias fortsatte lykke.

Fast forward til 1990, hvor tjekkiskfødte Tom Stoppard veloplagt iscenesætter Shakespeare-fortolkningen "Rosenkrantz og Gyldenstjerne er døde" efter eget teaterstykke. Filmen, en slags Shakespeare på vrangen, var både frisk, fræk og anderledes. Den ramte perfekt ned i en tid, hvor det postmorderne var in. Tekster og værker lod man bevidst gå i opløsning og byggede dem op på nye, uventede måder. Efter mere veloplagt leg med Shakespeare blev Stoppard oscarbelønnet for manuskriptet til "Shakespeare in Love", men allerede her virkede det, som om postmodernismens næsvise, selvbevidste jongleren med teksterne var blevet træt.

Fræk og legende

Endnu en gang fast forward. Denne gang til 2017, hvor Stoppard har formet Deborah Moggachs roman "Tulipanfeber" til et filmmanuskript med engelske Justin Chadwick i instruktørstolen. Som i "Rosenkrantz og Gyldenstjerne er døde" er tempoet højt, frækt og legende. Stoppard kan sit kram. Desværre vakler filmen i springet fra boblende, mærkværdig og temmelig utroværdig utroskabsfabel på tekst til de levende billeders nådesløse umiddelbarhed. Hvad der fungerer på papiret, gør ikke nødvendigvis i filmenes verden.

Iscenesættelsen mangler fokus, og Chadwick udviser aldrig det nødvendige faste greb om hverken skæbnespor, mærkværdige plotvendinger eller de usmidige gearskift mellem komedie, tragedie og småsvulstigt periodedrama. Efterhånden som den slingrende, mangetrådede fortælling skrider frem, virker det, som om Chadwick - bevidst eller ubevidst - lader de flossede kanter flagre i stedet for at holde sammen på dem.

Heldigvis er der ikke en finger at sætte på den visuelle side af "Tulipanfeber", der præsenterer en verden, man virkelig har lyst til at fordybe sig i og lege med på. Mudret, mørk, beskidt og lidt for meget af det gode. Tilpas karikeret til, at stilen harmonerer med filmens farceagtige fortællekrøller, parodierende persongalleri, moderne sprog og oplagte lighedstegn mellem tulipanfeberen og optakten til eftertidens finanskriser.

Chadwicks slappe greb om "Tulipanfeber" ændrer ikke på, at svenske Alicia Vikander, allerede oscarbelønnet for "Den danske pige", er en skuespillerinde, vi kommer til at se rigtig meget til fremover. Og "Tulipanfeber" er et godt eksempel på hvorfor. Rollen som den forvirrede og splittede Sophia er måske ikke den mest krævende, men hun har et godt tag på figuren, og selv når værket hen mod slutningen synes at miste interessen for Sophia, holder Vikander målrettet masken og formår at forme en karakter, vi gerne vil investere vores tid og følelser i.

"Tulipanfeber"

Drama, amerikansk, britisk, 105 minutter, tilladt over 11 år