Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Film: Håbløst forelsket og sømmet i bund

Action-komedien "Baby Driver" følger en ung flugtbilist med tilnavnet Baby. Foto: UIP

Film: Håbløst forelsket og sømmet i bund

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Edgar Wrights utraditionelle kupfilm satser på vild energi, ung kærlighed og sanselig action.

Hvad drømmer Baby om? "Vest på ad rute 20. I en bil, vi ikke har råd til, med en plan vi ikke har. Og aldrig stoppe," betror kupchaufføren Baby sig til servitricen Deborah. Den ultimative frihed. Med kæresten ved sin side.

Desværre tynger den sociale arv og minderne om forældre med skænderier, øretæver og endelig et fatalt biluheld. Midt under et skænderi. Baby blev hurtigt kriminel. Stjal biler fra han kunne kigge over instrumentbrættet, men en dag neglede han den forkerte slæde. Fyldt med stoffer. Afdragene har han siden betalt af som legendarisk chauffør for bagmanden Doc, der står noget splittet mellem at være manden med klemmen på geniet og den fader, Baby aldrig har haft.

Nu er der lige det sidste kup, inden Baby og Doc er kvit. Et sidste kup før Baby kan sætte sig bag rattet med dollargrinet og give fingeren til verden. Men at være kvit med Doc betyder ikke nødvendigvis, at de er færdige med hinanden.

Overskudsagtig og hyperæstetisk

I engelske Edgar Wrights energiske og sanselige kupfilm "Baby Driver" befinder vi os stilmæssigt i samme coolness-fyldte, hyperæstetiske, overskudsagtige og voldsomt bumlende terræn som Matthew Vaughns karikerede selvtægtsfabel "Kick Ass" og Tony Scotts rapkæftede og brutale "True Romance", ligeledes med værdisøgende, desillusionerede unge i fokus. Klædeligt krydret med outlaw-vibrationer fra genreklassikere som Terrence Malicks "Badlands" og Arthur Penns udødelige "Bonnie og Clyde", der begge er blevet skelet kraftigt til under manuskriptskrivningen. Fornemme forbilleder at holde sig.

Wright skabte sig med publikumssucceserne "Shaun of the Dead" og "Hot Fuss" - stilsikre komedier fra voldsfetichismens overdrev - hurtigt et navn som kyndig filmskaber, og med den amerikanske "Baby Driver" viser han os endnu en gang, at han har fuld kontrol hvad angår stil. Og at handling dermed kommer i anden række. Dermed ikke sagt, at filmen hænger dårligt sammen. Men det er tydeligt, at det for folkene bag kameraet, i særdeleshed fotograf Bill Pope og klipperne Jonathan Amos og Paul Machliss, har været alfa og omega at lave en film, der frem for handling er drevet af levende billeder, lækker lyd og rap klipning. Den foregår i sit helt eget univers af fed americana, rockørehængere og euforisk billedbegejstring.

Stil over indhold lyder klicheen, men denne gang på den gode måde. Der er ikke en scene uden en medrivende sang eller et klip uden et fedt beat. Det er både betagende, fortryllende og småberusende. Hvad formen angår, er missionen fuldført, og Wright har med "Baby Driver"s aparte kupfilm bedrevet en begejstret billedfabel, der i den grad forstår, at mediet er fyldt med potentiel energi og en kunstform, der rykker og taler direkte til de umiddelbare følelser.

Babys lyst til at stikke af fra det hele og give slæden sømmet i bund ud ad landevejen er til at tage og føle på. Filmen beskriver snedigt det lille, lukkede kriminelle miljø som et USA, der har spillet ideologisk fallit. Fra toppen til bunden. Jamie Foxx' hårdkogte kupveteran er rent overlevelsesinstinkt og misantropi. Ikke engang et æreskodeks er der plads til. Wall Street-manden er forvandlet til syg "thrill killer", hvor kun rusen er tilbage, og det faderlige forbillede, Kevin Spaceys kølige planlægger, virker som en træt politiker, der nu bare er ude på at malke det sidste ud af systemet inden undergangen. Visionerne er ramlet sammen, og nu er der kun landevejen tilbage.

Når begejstringen har lagt sig en smule, står det til gengæld også klart, at det høje tempo har sin pris. Den slags stakåndede fortællinger kræver begrænsninger, hvad angår længden, og med en spilletid, der nærmer sig de to timer, sker der desværre det, at "Baby Driver" mister noget af pusten, netop som den er ved at nå i mål.

"Baby Driver"

Action, amerikansk, britisk, 115 minutter, tilladt over 15 år