{nocache:c9a8627c868542f51c2accbb5f73a930#0}

Bog: Spændende og elegant komponeret krimi

Julie Hastrup. Foto: Les Kaner/Politikens Forlag

Bog: Spændende og elegant komponeret krimi

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Julie Hastrup slutter altid med et gys

Bøger: Er man ikke til krimier, der ender med en cliffhanger, skal man holde sig fra Julie Hastrup, for ikke alene skriver hun ulideligt spændende, hun slutter også altid med et gys. I forrige bind var spørgsmålet, om drabsefterforsker Rebekka Holm overlevede et voldsomt overfald. Det gjorde hun, men i "Mirakelmanden" er hendes ansigt så skadet, at hun er beordret på sygeorlov.

Orloven bruger hun på at besøge kæresten Niclas i Stockholm. Han er også politimand og travlt optaget af en sag mod esteren Ludovic, der mistænkes for et omfattende våbensmugleri. Men ikke nok med det, Niclas er overbevist om, at han også står bag Niclas' gravide journalisthustrus tragiske død i 2011.

Rebekka kan naturligvis ikke holde sig i ro, så mens Niclas arbejder, snuser hun i konens efterladte sager. Her går det op for hende, at konen uden Niclas' vidende har arbejdet sammen med en finsk journalist om en sag om en række psykisk syges forsvinden. Rebekka må derfor til Finland for at finde ud af sagens rette sammenhæng.

Hermed sættes der turbo på handlingsforløbet, og Niclas ender med at måtte træde til for at redde Rebekka ud den gale Mirakelmands klør. Men for Niclas er resultatet fatalt: Klarer han skærene? Ja, det må vi vente på at finde ud af, til når Julie Hastrup giver os bind syv om Rebekka. Indtil da kan det konstateres, at hun atter har givet os en uhørt spændende og elegant komponeret krimi. Julie Hastrup: "Mirakelmanden", 333 sider, 250 kroner, Politikens Forlag