Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Lærerforening har brug for forældre i kamp mod mobning

Danmarks Lærerforenings næstformand, Dorte Lange, fortæller, at lærerne ikke kan løfte opgaven med at sikre trivsel og stoppe mobning uden forældrenes hjælp.

Lærerforening har brug for forældre i kamp mod mobning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lærerne ser opgaven i at sikre god trivsel som deres, men de har brug for hjælp, siger Danmarks Lærerforening.

Lærerne har klart det største ansvar for at sikre, at børn har det godt i skolen og at mobning ikke findes. Men de kan ikke gøre det uden forældrenes hjælp.

Det fortæller næstformand i Danmarks Lærerforening Dorte Lange efter en ny undersøgelse har vist, at trivsel er øverst på listen over ting forældre kerer sig om op til første skoledag.

Undersøgelsen viser også, at langt over halvdelen af forældrene føler, at de har et medansvar.

- Vi genkender, at forældrene har et stort fokus på dette her. Og vi genkender heldigvis også, at forældrene gerne vil støtte op om indsatsen for at skabe et godt miljø i klassen.

- Det er noget mange skolebestyrelser har stort fokus på, og det er rigtigt godt, siger Dorte Lange.

Undersøgelsen, der er foretaget af Mary Fonden og Red Barnet viser, at forældrene mener, at lærerne har det største ansvar. Det er Danmarks Lærerforeningen helt enige i.

- Forældrene er ikke på skolen, så det helt rigtigt, at det er skolens og lærernes opgave at sikre det gode miljø.

- Men vi kan ikke gøre det uden at forældrene bakker op om det. Derfor er samarbejdet mellem skole og forældre utroligt vigtigt, siger Dorte Lange.

Forældrenes hjælp er ikke blevet mindre vigtig siden folkeskolereformen, siger Danmarks Lærerforeningen. Ifølge Dorte Lange underviser lærerne nu over en tredjedel mere og er blevet 14 procent færre siden reformen.

- Det betyder, at en meget større del af lærerens tid foregår i klasselokalet.

- Den tid, der tidligere blev brugt på at forberede en spændende undervisning, der kunne bjergtage eleverne, og ikke mindst den tid, hvor lærerne kunne samarbejde med forældrene, er blevet mindre, siger Dorte Lange.