{nocache:c9a8627c868542f51c2accbb5f73a930#0}

Fem ting, du skal vide om mæslingevaccinationen

Der er stor debat om MFR-vaccinen, som nogle forældre aktivt fravælger, fordi de er bange for bivirkningerne. Arkivfoto.

Fem ting, du skal vide om mæslingevaccinationen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

På Fyn og i Jylland er der omtrent 8300 børn i børnehavealderen (3 - 5-årige), som ikke vaccineret mod mæslinger. Det svarer til godt 12 procent af årgangene 2012 - 2014 eller hvert 8. barn.

MFR Vaccinen
Vaccinationen mod mæslinger er en del af børnevaccinationsprogrammet, som er gratis og anbefales alle at følge.Den første vaccination mod mæslinger (MFR) gives, når barnet er 15 måneder.

Verdens Sundhedsorganisationen WHO anbefaler, at mindst 95 procent af befolkningen er vaccineret mod mæslinger.

I Danmark har godt 91 procent af de børn, som blev født i 2014, fået vaccinen.

1. Mæslinger kan give hjerneskader

Mæslinger er en af de alvorligste børnesygdomme, fordi den er så ekstremt smitsom og i sjældne tilfælde kan give varige men. Får man mæslinger, begynder det med høj feber og lysfølsomhed. Efter tre-fire dage spreder røde pletter sig fra ansigtet ned over hele kroppen. Hos de fleste er sygdommen overstået efter en uge i sengen, men for en del fører mæslingerne en mellemørebetændelse eller en lungebetændelse med sig. I gennemsnit får en ud af 2500 mæslingepatienter hjernebetændelse, og det kan ifølge Line Michan, der er chefkonsulent i lægemiddelovervågning ved Lægemiddelstyrelsen, give varige mén i form af hjerneskader.

2. Hvis vi ikke vaccinerede

Alle ville få mæslinger, hvis vi ikke vaccinerede mod sygdommen, vurderer Palle Valentiner-Branth, der er afdelingslæge i Statens Serum Institut. De fleste ville være alvorligt syge i en uge og så komme sig helt over det. Men for fem-seks børn på hver børneårgang med 60.000 børn ville sygdommen føre døden med sig. Samtidig ville mæslinger give omtrent 24 børn på årgangen varige mén i form af hjerneskader. Da mæslingevaccinen gives sammen med vaccinen mod røde hunde, ville en manglende vaccine også betyde, at 20 gravide hvert år ville få fosterskader som konsekvens af at have fået røde hunde i begyndelsen af deres graviditet.

3. Beskytter de svage

Ifølge afdelingslæge i Statens Serum Institut Palle Valentiner-Branth er det vigtigt, at så mange som muligt bliver vaccineret mod mæslinger. Det er vigtigt, fordi vi på den måde bliver bedre til at beskytte de få børn, som er for syge til at få vaccinen eller er allergiske over for den. Børn, som lider af kræft eller er immunsvækkede, må ikke få mæslingevaccinen og er samtidig ekstra sårbare, hvis de skulle blive udsat for smitte. Da mæslinger er så ekstremt smitsomt, skal vi op på en rigtig høj immunitet i befolkningen, for at virus helt bliver elimineret. Det er ikke lykkedes endnu - i marts fik en 20-årig kvinde fra Aarhus, som ikke var vaccineret, konstateret mæslinger.

4. Sin egen værste fjende

Det lyder måske mærkeligt, men vaccinationsprogrammet i Danmark er sin egen værste fjende, fortæller Palle Valentiner-Branth. For når en befolkning gennem en årrække har været vaccineret mod mæslinger, bliver sygdommen meget sjælden. Og det betyder, at kendskabet til den daler. Det betyder ifølge afdelingslægen på seruminstituttet, at der kan være forældre, som ikke ved, hvad mæslinger er, eller tror at sygdommen er udryddet og derfor ikke får deres børn vaccineret. Det kan nemlig være svært at forestille sig, hvor alvorlig sygdommen faktisk er, når det er så sjældent, at man kender nogen, som har haft mæslinger eller nogen, som har mén af sygdommen.

5. Øget fokus på bivirkninger

Der har i de seneste år været øget fokus på bivirkninger ved vaccinationer. Det afspejler sig også i det antal indberetninger, som Lægemiddelstyrelsen får fra patienter, pårørende og sundhedspersonale. Sidste år indsendte 80 personer beretninger om gener, som de mistænker, skyldes vaccinen. For 10 år siden drejede det sig om gennemsnitligt 28 henvendelser om året, selvom vaccinen er den samme. Det er dog ifølge Line Michan, der er chefkonsulent i lægemiddelovervågning ved Lægemiddelstyrelsen, langt fra alle de indberettede bivirkninger, som efterfølgende videnskabeligt kan kædes sammen med vaccinationen. På indlægssedlen til MFR-vaccinen mod mæslinger står feber, udslæt og lokalirritation nævnt som de mest almindelige bivirkninger. En videnskabelig artikel fra 1998, der siden er blevet trukket tilbage, konkluderede på basis af en undersøgelse af 12 børn, at der var en sammenhæng mellem udvikling autisme og mæslingevaccinen. Siden har en stor dansk undersøgelse vist, at ingen sammenhæng kan påvises.