Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


- Der var sat lagener for alle vinduer og duggen drev ned af ruden

Da Asger Daugaard opdagede, at hans lejlighed muligvis blev brugt til prostitution, gennemsøgte han internettet for escortsider i Aarhus. Her fandt han pigen, han lige havde afleveret sin nøgler til.

- Der var sat lagener for alle vinduer og duggen drev ned af ruden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Asger Daugaard fik et chok, da hans far ringede til ham om spurgte, hvad der foregik i hans lejlighed. Den 24-årige århusianer troede, at han havde lejet sin lejlighed ud til et moldavisk kærestepar.

 

AARHUS: Da Asger Daugaard tager imod det moldaviske kærestepar, der havde lejet hans lejlighed i Aarhus midtby for to uger, er der en lille bitte klokke, der ringer i baghovedet. Der er noget, der virker "uldent".

For foran ham står en meget stor, ældre mand og en kvinde, der er betydelig yngre end 24-årige Asger selv. Men han skubber tanken fra sig, og får overbevist sig selv om, at det nok er egne fordomme, der spiller ind.

Lige ind til næste morgen, hvor hans far ringer til ham.

- Han kører hver morgen forbi min lejlighed på vej til arbejde, så han ringede og spurgte, hvad der foregik i min lejlighed, for der var hængt lagener op for alle vinduer, og det drev ned af ruderne med dug, siger Asger Daugaard.

Så vendte tanken fra dagen før tilbage. Og chokeret måtte han erkende, at der var en sandsynlighed for, at hans lejlighed nok blev brugt til prostitution, og at han var blevet snydt af parret, der ønskede at leje hans lejlighed.

- De skrev til mig, at manden skulle til Aarhus for at blive uddannet til tatovør, og for mig lød det som en plausibel forklaring på, hvorfor de gerne ville leje min lejlighed i to uger, forklarer Asger Daugaard.

 

Misbrug af airbnb: Danske hjem bruges til prostitution
Asgers bedste råd:
Efter oplevelsen med at se sit hjem omdannet til borden, havde Asger Daugaard stadig sin annonce liggen på airbnb i en måned. man han afviste alle, der tog kontakt til ham, og derfor besluttede han at fjerne den helt.Direkte adspurgt om det bedste råd han kan give videre til andre udlejere, er der en lang tænkepause og mellem linjerne fornemmer man klart et "lad være".

- Mit bedste råd må være at forsøge at få en dialog igang med de, der ønsker at leje. De skriver som regel, hvorfor de gerne vil til Aarhus, så stil opfølgende spørgsmål, så man kan tjekke nogle af deres oplysninger, siger Asger Daugaard.

Rød lampe i soveværelset

 

Efter farens opkald vælger han at tage forbi sin lejlighed sammen med et par venner. De parkerer på en parkeringsplads over for bygningen, så de kan holde øje med, hvem der går ind og ud, og samtidig tager Asger Daugaard en runde omkring huset.

- I gården kan jeg se, at der også er hængt lagener op foran køkkenvinduet. Og i soveværelset, hvor jeg har persienner, kan jeg se et rødt lys, der skinner ud gennem persiennerne. Og jeg har altså ingen røde lamper, siger Asger Daugaard.

Han vender tilbage til bilen, og mens han og vennerne i de næste tre timer holder øje med, hvem der kommer og går, gennemtrawler han internettet for escort-sider i Aarhus. Han finder to, hvor én af pigerne minder om hende, han har mødt dagen før i sin lejlighed, men han er ikke sikker. Han føler heller ikke, at han kan ringe til politiet, før han er mere sikker i sin sag, så han prøver overboen, men han har ikke lagt mærke til noget mistænkeligt.

Overboen fortæller dog, at han har læst om misbrug af lejede lejligheder, hvor lejerne gror hash og det røde lys, skal få planterne til at gro hurtigere.

- På det tidspunkt valgte jeg at ringe til airbnb, og fik kontakt til en person i USA. Vedkommende foreslog, at jeg ringede til mine lejere eller prøvede at gå ind. Men ingen af delene turde jeg.

Derfor beslutter Asger Daugaard at ringe til politiet, der kort efter sender en patrulje. Betjentene går ind i lejligheden, men har ikke gode nyheder med ud.

- De sagde til mig, at når der ikke lå noget ulovligt fremme, så kunne de ikke gøre noget. De kunne fortælle, at det røde lys skyldtes et rødt lagen, lejerne havde smidt hen over en af mine lamper, og ellers fortalte de, at der var fire personer i lejligheden, to mænd og to kvinder. Afslutningsvis sagde de; "det er ude af vores hænder, held og lykke", siger Asger Daugaard.

Korte efter, politiet er kørt, får den 24-årige århusianer et opkald fra den moldoviske mand, der er rasende over, at han har forsøgt at stikke dem til politiet. Asger benægter alt, da han frygter, at de vil smadre hans lejlighed.

Men opkaldet bliver samtidig beviset, der i sidste ende får parret ud af lejligheden. For på de escort-sider, hvor Asger har fundet en pige, der minder om hende i lejligheden, er der et dansk kontaktnummer - og det er det samme telefonnummer, som den rasende moldoviske mand lige har ringet fra.

- Dagen efter tager jeg fat i airbnb igen og siger, at nu har jeg beviser. Fra det tidspunkt bliver jeg taget alvorligt, kommer i kontakt med deres sikkerhedschef, og så tager han over. Han ringer kort efter tilbage og siger, at lejekontrakten er afbrudt, og de har forladt lejligheden, fortæller Asger Daugaard.

 

Parret er måske rykket videre til Fyn
Det "moldoviske kærestepar", der havde lejet Asgers lejlighed, fik opsagt deres lejekontrakt efter blot to døgn. Og herefter forsvandt de i stor hast fra den århusianske lejlighed.Efterfølgende hørte Asger Daugaard fra bekendte, at den sammen annonce på pigen skulle være set på Fyn, og at overskriften "New in Aarhus" nu var var udskiftet med "New in Odense".

Århus Stifstidende har været i kontakt med Fyns Politi, der oplyser, at de ikke har fået lignende anmeldelser om misbrug af udlejning via airbnb.

Kan endelig komme hjem

 

Samme dag vender Asger tilbage til sin lejlighed, der ser frygtelig ud, da parret har forladt den i hast. Der står stadig mad på komfuret, og i køkkenet ser det ud til, at der er købt ind til to hele uger.

Der lugter af røg, og i soveværelset er der tømt en billig air-freshner i store mængder.

- Jeg kunne simpelthen ikke overskue det, så jeg gik bare igen. Det var mit hjem, der bare overhovedet ikke længere føltes som hjem, siger Asger Daugaard.

 

Skal finde 10.000 kroner

 

Airbnb betaler for nyt sengetøj, rullemadras, udskiftning af låse og rengøring af lejligheden, men man får først pengene, når alle kvitteringer er sendt ind, så Asger må låne af familien for at få gjort rent og købe nye ting.

- Det kostede 10.000 og ja, jeg fik pengene igen. Men det er jo ikke alle, der lige har så meget stående på kontoen.

I lang tid efter den ubehagelige oplevelse, har Asger Daugaard svært ved at føle sig hjemme i lejligheden, og samtidig er han meget utryg ved situationen.

- Jeg kunne ikke lade være med at tænke på, om de stadig var i byen, og om de var del af en østeuropæisk bande. Ville de komme tilbage og sige, jeg skyldte dem penge eller lignende? Jeg følte mig på ingen måde tryg, forklarer Asger Daugaard.

Først et par måneder efter oplevelsen, føler han nu igen, at det er "hans hjem".

Og for fremtiden. Kunne han finde på at leje ud igen?

- Jeg havde min annonce liggende en måned efter, men jeg sagde nej til alle, der kontaktede mig. Så nu har jeg pillet den af. Hvis ikke jeg finder et studiejob, og det virkelig brænder på økonomisk, så vil jeg nok gøre det igen. Men jeg håber virkelig, at det ikke bliver nødvendigt.