Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Tidligere FCM-formand vil i byrådet

Palle Høj, tidligere formand for FCM Håndbold vil nu prøve kræfter med lokalpolitik. Han stiller op til efterårets kommunalvalg i Ikast-Brande Kommune for Venstre. Pressefoto

Tidligere FCM-formand vil i byrådet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Venstres kandidat-hold til efterårets kommunalvalg er ved at være på plads.

Ikast-Brande: Palle Høj stiller op til kommunalvalget til november i Ikast-Brande Kommune. Beslutningen er truffet, efter at han blandt andet fik frigivet en hel del timer som resultat af, at han takkede af som formand i FCM-håndbold i 2015.

Et stærkt hold

Den 55-årige, som har en baggrund som revisor, og i dag er ansat som direktør i SAGRO, stiller op for partiet Venstre. Noget af det, Palle Høj ønsker at have fokus på, hvis han skulle ende i byrådet efter november, er at der skal være en sund økonomi i kommunen samt at Ikast-Brande fortsat skal være en af landets mest erhvervsvenlige af slagsen.

Borgmesterkandidaten for Venstre, Ib Boye Lauritsen er tilfreds med den nye mand på holdet.

- Det betyder, at et i forvejen stærkt hold lige bliver en tak stærkere. Jeg kender Palle Høj fra tidligere, og det er en bundsolid person, som jeg rigtig gerne vil have med på holdet.

Nørre Snede mangler

Med Palle Høj ombord, stiller Venstre i Ikast-Brande Kommune op med 18 kandidater. Dog har partiet mandatet til at stille om med den 19., og Ib Boye Lauritsen vil ikke afvise, at kandidatlisten udvides en smule.

- Det er ikke sådan, at jeg sidder med et navn, men jeg har et område, hvor jeg synes, vi mangler en kandidat fra.

Den liberale borgmesterkandidat refererer til gamle Nørre Snede Kommune, som nuværende byrådsmedlem, Brian Sigtenbjerggaard repræsenterer. Han stiller ikke op til genvalg.