{nocache:c9a8627c868542f51c2accbb5f73a930#0}

Socialdemokrater er klar med kandidater

- Vi har fået et hold, der spænder bredt, lyder det fra S-spidskandiat Frank Heidemann. Arkivfoto

Socialdemokrater er klar med kandidater

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Socialdemokratiet i Ikast-Brande stiller med 15 kandidater

S-kandidater
Kandidatlisten for Socialdemokratiet Ikast-Brande Kommune ser således ud i den rækkefølge, de står på listen:1. (Borgmesterkandidat): Frank Heidemann Sørensen, Engesvang.

2. Birthe Sørensen, Ikast.

3. Inge Dinis Jensen, Bording.

4. Joan Højlund, Engesvang.

5. Kirsten Hoffmann, Gludsted.

6. Martin Holm Jørgensen, Gludsted. (Repræsenterer DSU).

7. Anne Ravn Bach, Brande.

8. Yildiz Kibar, Ikast.

9. Eddie Sørensen, Engesvang.

10. Nikolaj Kempf Pedersen, Gludsted.

11. Kasper Pauli Pedersen, Ikast.

12. Henrik Christensen, Brande.

13. Ole Todbjerg Bertelsen, Brande.

14. Peter Bjerregaard, Ikast.

15. C. Tanis, Ikast.

Socialdemokraterne opstiller sideordnet.

Ikast-Brande: Efter en kredsgeneralforsamling onsdag 19. april er Socialdemokraterne i Ikast-Brande Kommune nu klar med partiets kandidatliste. Der er 15 navne på listen, og spids- og borgmesterkandidaten er ikke overraskende byrådsmedlem Frank Heidemann, der til daglig er formand for sundheds- og omsorgsudvalget.

Kandidatlisten fra Socialdemokratiet rummer en hel del "nye" navne - altså folk, som ikke før har stillet op til kommunalvalget. De nye er Anne Ravn Bach fra Brande, Martin Holm Jørgensen - DSU-kandidat fra Engesvang, Peter Bjerregaard fra Ikast, Nikolaj Kempf Pedersen fra Gludsted, Ole Todbjerg Bertelsen, Brande, Henrik Christensen, Brande, og Kasper Pauli Pedersen fra Ikast.

Der er også de erfarne. Alle seks nuværende byrådsmedlemmer stiller således op igen - Frank Heidemann fra Engesvang, Birthe Sørensen fra Ikast, Inge Dinis Jensen fra Bording, Yildiz Kibar fra Ikast, Kirsten Hoffmann fra Gludsted og C. Tanis fra Ikast.

Listen rummer også Joan Højlund fra Engesvang og Eddie Sørensen, ligeledes fra Engesvang.

 

Borgmesterpost i spil

- Jeg synes, at vi har fået et godt hold, der spænder bredt både geografisk og jobmæssigt. Vi har mange nye navne, og der er mange kvinder med. Jeg tror på, at vi går frem, siger Frank Heidemann, der har været med i byrådet i 16 år.

Frank Heidemann er blandt andet spændt på, hvordan det vil gå med kampen om borgmesterposten. To af de mest kendte navne fra byrådet - nuværende borgmester Carsten Kissmeyer fra Venstre og Preben Christensen fra Fælleslisten - siger farvel til byrådet efter valget i november. Carsten Kissmeyer stopper dog ikke i politik, da han nu er Venstres spidskandidat til regionsrådsvalget. Men der skal vælges en ny borgmester i Ikast-Brande Kommune.

- Det betyder, at borgmesterposten er i spil på en anden måde end før, siger Frank Heidemann.